Selvom dette er en anmeldelse af Transistor så kan man ikke nævne udvikleren Supergiant Games uden også at nævne det anmelderroste Bastion. Det er også mange lighedspunkter da begge er isometriske action RPG’ere. Transistor har skiftet sceneriet ud med en fremtidsvision der i stil der minder om 1900-tallets art nouveau. I min optik er det som differentiere Supergiants Games fra mange andre, stemmeskuespileren Logan Cunningham. I Bastion var han fortælleren mens han i Transistor er en integreret del af historien.
Helten i historien er kvinden Red, som ser sin udkårne dræbt af en mystisk gruppe med et sværd. Dette sværd suger essensen af den Red’s afdøde kæreste og hans stemme guider dig vej. Dette magisk sværd kan også suge evner ud af andre døde du møder på dig vej og sådan skabes forskellige former for opgraderinger. Som det eneste levende væsen bevæger du dig rundt i byen Cloudbanks for at finde hoved og hale i historien.
Du er – selvfølgelig – The Process næste mål og du må kæmpe dig vej genne horder af robotskabninger med dit magiske sværd. Det væsentligste nye element er din mulighed for at stoppe tiden og vælge dine handlinger trin for trin. Du benytter en mænge tid til at kombinerer en række bevægelser og angreb. Dem udfører du så i reel tid. Det gode trick er at slutte med at flytte sig bag en søjle, så du kan vente indtil du igen kan stoppe tiden. Det benyttes til at løse mindre opgaver og til at nedkæmpe flere fjender. Du får en lille historie med hver enkelt ting og Transistor ønsker at du skal eksperimenterer med de mange forskellige evner du samler op undervejs.
Efter den første succes med Bastion så er der altid en frygt for at alt andet bliver fuldstændig magen til. Selvom der er lighedspunkter, så er det en helt anden historie med fortalt med en lethed der trænger igennem til gameplayet der er lidt for let og kort for erfarne spillere. Det er musikken der sammen med det grafiske udtryk skaber en helhed i Transistor som også gør denne udgivelse fra Supergiants Games til en oplevelse du ikke må snyde sig selv for.