Det brancheførende firma inden for gamingtilbehør, Turtle Beach, har valgt Mi5 Communications som sit PR-bureau i Norden. Samarbejdet har til formål at fremhæve deres nye lanceringer af blandt andet headsets, tastaturer, racingsimulationsudstyr og spilcontrollere i regionen. Gennem blandt andet en igangværende nordisk roadshow med stop i alle de nordiske hovedstæder, arrangerer Mi5 Communications i løbet af efteråret eksklusive events med fokus på Turtle Beach’ nyeste produktlanceringer.
”Vi er utroligt glade for, at Turtle Beach har valgt os som deres partner for PR og markedsføring i Norden,” siger Marcus Legler, direktør og grundlægger af Mi5 Communications. ”Vi håber, at vi gennem vores ekspertise og kendskab til de lokale markeder kan løfte deres produkter til det niveau, de fortjener. Vores håb er, at dette blot er begyndelsen på et langsigtet samarbejde.”
”Med flere vigtige produktlanceringer i horisonten er vi glade for at samarbejde med Mi5 Communications om at drive Turtle Beach’ vækst i Norden,” siger Keith Hennessey, Senior Director – International Marketing & Global Partnerships hos Turtle Beach.
For mere information om de nyeste produkter fra Turtle Beach, besøg www.eu.turtlebeach.com, og glem ikke at følge Turtle Beach på TikTok, Twitter, Instagram, Facebook og YouTube.














