Clashtag fra den svenske udvikler og ISBIT GAMES og den amerikanske udgiver Deep Silver, Inc. går ind i trin to af sin bredt baserede softlaunch-fase. Efter en succesrig udrulning i Sverige, Norge, Finland og Danmark får det “ultimative sociale spil for Instagrammers” nu sin debut på både App Store og Google Play Store i Irland, Belgien, Luxembourg og Nederlandene. Sammen med udvidelsen af softlaunch-territorierne, er en ny version af Clashtag med adskillige justeringer og forbedringer blevet udsendt.

App-udviklerne har slået sig sammen med sociale-medier-profilen Sarah Tjulander (Instagram: @sarahtjulandercom– blog: SarahTjulander.com) for at supplere den anden fase af Clashtags softlaunch med eksklusive kampagner og give-aways.

Clashtag, som er et morsomt og adspredende socialt spil, der handler om legesyge dueller mellem venners eller tilfældige deltageres forsøg på at slå hinanden i en serie vanedannende minispil som “Puzzle“, “Fill The Gap“ og “Most Likes?“. Det, der gør disse minispil endnu mere spændende, er, at de alle er baseret på billeder fra Instagrams live feed. På den måde er ingen spil det samme, og der er ingen mangel på forandring og variation. Med sin unikke indfaldsvinkel udvider Clashtag anvendelsen af Instagrams inspirerende fotolandskab i muntre rammer.

For at gøre spiloplevelsen mere personlig kan spillerne desuden oploade deres egne billeder og definere de hashtags, som definerer motiverne i de individuelle spilrunder. Dette hjælper særligt hengivne instagrammere med at score likes for deres fotos og følgere til deres profiler direkte under spillet. Dertil kommer, at Clashtag gør sine spillere i stand til at chatte med hinanden via en integreret messenger mellem spillerunderne.

Spillere fra Skandinavien, Irland og Benelux kan nu downloade Clashtag gratis fra App Store og Google Play Store. I resten af verden går spillet live i 2016.