Det er oppe i tiden at blive føle sig krænket over alt hvad der ikke lige passer egne tanker. Så er der tale om grænseoverskridende adfærd, uanset hvor stor en skyld du selv har. Det er specielt blevet et medie fænomen omkring multiplayer og online spil. Der er selvfølgelig masser af idioter online selvom mængen af casual spiller som tror at det at spille competitive giver et carte blance til fjolle rundt som det passer en er kraftigt stigende. Hvis der er tale om co-op spil så falder en stor del af årsagen til toxic spillere tilbage til udviklerne. Nå men Unity prøver med dette opkøb at hjælpe snowflakes. Jeg gætter på at denne AI hurtigt kan trænes til at finde alt grænseoverskridende.


7 ud af 10 gamere har oplevet ubehagelig adfærd, mens de har spillet multiplayer eller på tværs af platforme, viser ny undersøgelse fra Unity. For at komme problemet til livs har Unity købt AI-virksomheden OTO, der via kunstig intelligens kan identificere grænseoverskridende adfærd i online- og multiplayer spil. 

Den danskstartede softwarevirksomhed Unity køber AI-platformen OTO, hvis lyd- og chatfunktioner skal være med til at skabe et sundere og mere sikkert gamingmiljø. Unity integrerer OTO i sin Vivox-platform – og det skal være med til at dæmme op for en af spilbranchens største udfordringer – ubehagelig adfærd og dårlige oplevelser for spillerne       

“Vi har det sidste år set, hvordan mennesker over hele verden har brugt spil til at komme tættere på deres venner og familie. Vores undersøgelse viser også, at de mange nye multiplayer-spil på forskellige platforme har gjort, at problemet med ubehagelig adfærd er blevet større. Med integrationen af OTO giver vi udviklerne en simpel og skalerbar løsning til at designe og sikre virtuelle spilmiljøer, der kan fremme gode spiloplevelser og opdage ubehagelig adfærd,” siger Felix Thé, VP of Product Manager, Operate Solutions, Unity.

“Spillerne foretrækker de spil, der giver dem en følelse af fællesskab, så udviklingen går i retning af de dynamiske, online- og multiplayerspil. Ved hjælp af ny teknologi kan vi beskytte det enkelte community mod dårlig adfærd,” siger Felix Thé fra Unity   

Opkøbet giver Unity ny viden inden for akustisk analyse. OTO blev startet af en gruppe forskere, der ville udforske talegenkendelsens grænser ved at kombinere adfærdsvidenskab og kunstig intelligens. Med OTO giver Unity og Vivox udviklere et nyt værktøj inden for taleanalyse, der kan skabe et mere positivt fællesskab, hvor alle føler sig trygge og velkomne. Spilproducenterne får adgang til en såkaldt akustisk intonationsmotor, der er 100 gange hurtigere end almindelig talegenkendelse og kan registrere ubehagelig adfærd uanset sprog.                             

Dårlige spiloplevelser koster spiludviklerne dyrt

Unity offentliggør samtidig resultaterne fra en undersøgelse foretaget af The Harris Poll. Den viser, at det stigende problem med ubehagelig adfærd både påvirker spillerne og spiludviklerne. Undersøgelsen viser bl.a., at:

  • Næsten 7 ud af 10 (68 %) af spillerne, der har spillet multiplayer-spil inden for det seneste år, har oplevet ubehagelig adfærd som fx seksuel chikane, hadebeskeder eller trusler om vold.
  • 21 % af spillerne svarer, at de oplever ubehagelig adfærd  hver gang de spiller eller ofte. 
  • 67 % af spillerne var meget eller delvis tilbøjelig til at stoppe med at spille multiplayer-spil, hvis de oplevede ubehagelig adfærd. 
  • 92 % af spillerne mener, at der bør implementeres løsninger for at imødegå ubehagelig adfærd i multiplayer-spil. 

Læs hele undersøgelsen her.   

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget online af The Harris Poll på vegne af Unity  fra d. 21. til d. 23. juni 2021 blandt 2.076 respondenter over 18 år, hvoraf 1.167 spiller multiplayer-spil, mens  og 1.010 spiller spil på tværs af platforme.