Efter udgivelsen af Bayonetta så var det næsten givet at vi også ville også ville få en udgivelse af Vanquish til PC. Den er så ud nu og det er stadig lige så underholdende som da jeg spillet de det ved udgivelsen i 2010 da det kom til PS3 og X360.

Vanquish (på dansk besejre) er i dette tilfælde ikke en bil fra Aston Martin. Det er et tredje persons action spil udviklet af Platinum Games. Det er skaberen af God Hand & Resident Evil nemlig Shinji Mikami der står i kulisserne og trækker i trådene. Er det nok til at sikre succes?

Historien er sat i en ikke alt for fjern fremtid hvor Jorden er overbefolket og USA har etableret en mega rumstation som leverer solenergi for at hjælpe lidt på problemet. I Rusland har der været i kup, hvor ultranationalistiske kræfter har taget magten. Victor Zaitsev har besluttet han vil have verdensherredømmet. For at det kan ske skal USA først bringes knæ. Planen er simpel: overtag rumstationen, omdan solfangeren til et våben, ødelæg San Francisco og så skal USA nok give sig. Eller hvad? Victor har ikke kalkuleret med den kæderygende Sam Gideon, en tidligere top atlet (amerikansk fodbold selvfølgelig) som er testperson for et våbensystem, som er en dragt baseret på nanoteknologi. Det er DARPA som har udviklet Augmented Reaction Suit, eller ARS som våbensystemet/dragten kaldes. DARPA er Defense Advanced Research Projects Agency som også i virkeligheden udvikler våbensystemer og som lavede forløberen til Internettet, DARPA Net. Nok om det. Gideon tager sammen med special styrken Bravo Company, ledet af veteranen Robert Burns, til rumstationen hvor de har 8 timer til at redde New York som er Victor’s næste mål.

 

Dermed er handlingen skudt i gang. Hvis du har spillet nyere tredje persons shootere vil du føle dig hjemme med måden alt fungerer på. Du har som Sam mulighed for at vælge mellem 3 forskellige våben og to typer af granater, du kan gå i dækning, skifte til nærliggende dækning, hoppe over mindre forhindringer, lave undvige bevægelser, skyde, sigte, løbe og slå på fjender som er tæt nok på dig. Der er alle de funktioner du kan forvente af en moderne tredje persons shooter. Styringen er intuitiv selvom det hjælper at gennemføre den korte instruktionsbane.

Der er et par ting som fortjener lidt mere opmærksomhed. Funktionen Boost giver ekstra fart og er nærmest som miniraketter. Våbensystemet (BLADE) er meget godt tænkt som nano teknologi hvor din dragt kan danne de forskellige våben når de er scannet. En ting du skal prøve er at ændre kameraet så du ser Sam forfra og så skifte våben så du ser de forskellige våben blive ”bygget”. Det er virkelig gennemført. Balancen opnås ved at din dragts energikilde overbelastes hvis den bruges for meget. Tager skjoldet for meget skade skifter dragten til slow motion eller AR (Argumentet Reaction, deraf dragtens navn), hvor du kan se og undgå de enkelte projektiler. Det giver et pusterum hvor du hurtigt kan finde, sigte og skyde det utal af fjender som forsøger at tage livet af dig og dine soldater. Trænger du et kort hvil i de intense kampe kan AR også vælges manuelt. Det får du helt sikkert behov for, da det stort set er non-stop action fra det øjeblik du sætter dine fødder på rumstationen. Den politisk ukorrekte cigaret tjener også et formål for er du i dækning kan du kaste skodder frem som lokker robotterne til at skyde. Fiks detalje.

 

I hver bane er der fjender at forskellig typer, inklusive nogle store grimme karle som nedlægges med en kombination af ildkraft og quick time events, altså kombinationer af taster du trykker efter hinanden. Det er en stor tilfredsstillelse i disse situationer at gribe fat om et kæmpe projektil, vende det rundt og hamre det tilbage i løbet på den store stygge robot. Jeg bliver heller ikke træt af at rive hovedet af en af de andre modeller og se det trille hen af gulvet. Der er de klassiske missioner med at nedkæmpe, redde og eskortere, sammen med en god variation af fjender og mulighed for at opgraderer våben eller bruge nogle af de stationære som findes rundt omkring. Det inkluderer nogle store tingester som minder om walkers fra Star Wars. Gameplayet er bund solidt med nok til at holde de fleste fanget. Med sværhedsgrad fra Casual Auto over Casual til Normal og så videre skulle du også kunne finde et niveau som passer dig.

 

Nå hvad med den tekniske præstation? Lyd og grafik er der ikke noget at udsætte på. Selvfølgelig skal et spil af denne type have en helt perfekt grafisk præsentation ellers falder et action spil helt fra hinanden. Vanquish leverer varen! Lyden passer også godt. Der er mulighed for at justere lydstyrke på de enkelte elementer og jeg har valgt at ændre i forholdet for det var lige i overkanten pumpet til min smag. Historie og stemmeskuespil er de svageste elementer. Jeg synes ikke at historien er et væsentligt element. Den må gerne være der og være god, så længe det ikke er på bekostning af gameplay. Stemmeskuespil er som taget ud af den gamle A-Team tv serie eller den oprindelig Knightrider. Det er tydeligt at det er japansk inspireret for at give et entydigt, nogle vil sige et karikeret, billede af personerne. Jeg synes også at man godt kunne lave quick time events med den rigtige udseende, farve og markering af den tast du skal bruge. Den var skuffende. Jeg forstår ikke PEGI 18 vurderingen. Jeg synes det fint egner sig til et noget yngre publikum. Sådan er det nok bare.

Jeg spiller for at blive underholdt og for at have det sjovt. Når jeg kigger på omslaget vurderer jeg om Vanquish lever op til de forventninger det sætter. Jeg kan se at det er et tredje persons shooter, at det kun er single player og at det lover non-stop action. Det er et spil hvor gameplay og underholdning er blevet prioriteret frem for virkelighedstro simulation. Vanquish er et farverigt og festligt fyrværkeri af en fornøjelse, som leverer top underholdning selvom der er alders tegn. 

Her er patch notes:

Minimum Spec:
OS : Microsoft Windows 7 /8 (8.1) / 10 
CPU : Intel Core i3 (2.9 GHz) or AMD equivalent
Memory : 4 GB RAM
Graphics : Dx9 compliant video card with 1 GB VRAM (Nvidia GeForce 460 or AMD Radeon 5670)
DirectX : Version 9.0c
HDD : 20 GB or more
 
Recommended Spec:
OS: Microsoft Windows 7 /8 (8.1) / 10 
CPU : Intel Core i5 (3.4 GHz) or AMD equivalent
Memory : 8 GB RAM
Graphics : Dx11 compliant video card with 2 GB RAM (Nvidia GeForce 660 Ti or AMD Radeon R9 270)
DirectX : Version 9.0c
HDD : 20 GB or more
 
Extra Features
 
There are some ‘unsupported’ features that can be enabled by launching the game with the following command lines (the easiest way to do this is to right-click the game in the Steam library, select Properties, select General, select “Set Launch Options…”, and enter the commands). The community will be made aware of these via the Steam forum, but since they involve adjusting the game beyond its intended parameters, they aren’t available via the in-game menus.:
 
-unlockaspectratio          : Removes the borders on the top/bottom or left/right of the screen in non-16:9 aspect ratios. Please note that Vanquish was originally designed to a 16:9 aspect ratio only, and as such, certain UI elements will be distorted with the lock disabled.
 
-fov 80                                  : Use a number between 40-120 to change the field of view. The game was designed for an FOV of 80 degrees, so errors may occur at other values.
TL;DR
Vurdering
Forrige indlægNy Crash Bandicoot N. Sane Trilogy Gameplay Demo Video
Næste indlægLost Sphear annonceret
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
vanquish-pc-anmeldelseJeg spiller for at blive underholdt og for at have det sjovt. Når jeg kigger på omslaget vurderer jeg om Vanquish lever op til de forventninger det sætter. Jeg kan se at det er et tredje persons shooter, at det kun er single player og at det lover non-stop action. Det er et spil hvor gameplay og underholdning er blevet prioriteret frem for virkelighedstro simulation. Vanquish er et farverigt og festligt fyrværkeri af en fornøjelse, som leverer top underholdning selvom der er alders tegn.