Det er mig en stor fornøjelse at byde velkommen til Lea Sumner Bertelsen som Nintendo fagredaktør på GamersLounge. Faste læsere vil også kende Lea fra hendes anmeldelser af Nintendo udgivelser, hvor hun har en forkærlighed for platformsgenren. De er altid en fornøjelse at læse og hendes store erfaring kommer til at give en endnu bedre dækning af Nintendo.

Lea har et solidt fundament omkring mange aspekter i gaming og er aktiv på bl.a. Trueachievements og har i de sidste par år i den sparsomme fritid kørt et engelsksproget spilmedie, Gamin’ Girl. Online går hun under navnet Twinkling82 og jeg er sikker på at hun også vil glimte som fagredaktør. Vekommen.

/Jan

 

“Hej Jan, og mange tak for den varme velkomst! Jeg glæder mig til at dække Nintendo her på GamersLounge, hjælpe til ude bagved og af og til komme med indslag der går ud over de grænser læserne her på GL ellers ville forvente. Som Jan nævner foroven er jeg som oftest at finde under navnet Twinkling82, og i er allesammen velkomne til at tilføje mig hvor end i nu finder mig – og send gerne besked om hvorfra og hvorfor I sender en venneanmodning.

Jeg er ikke udelukkende Nintendo-nørd, til trods for at det var der, det hele begyndte for mig, og jeg har heller ikke nogen foretrukken konsol, men hver konsol har deres aspekt som jeg holder af. Mario ligger et varmt sted hos mig, det er der ingen tvivl om, ikke når jeg som barn foregav at være syg for at fortsætte ufortrødent med Super Mario Bros. 3 – og tude fordi TV indstillingen ikke kunne findes.

Ses derude!

/Lea”