Viaplay lancerer med Peter Settman som producer, den første originale serier, som kommer eksklusivt på Viaplay i 2016. Hollywood-skuespiller Peter Stormare og Sveriges sjoveste komiker, Johan Glans, er blandt castet. 

Viaplay, den førende leverandør af digital underholdning i Norden, offentliggør i dag den første originale Viaplay-serie – Swedish Dicks. Den er co-produceret af det internationale produktionsselskab Brain Academy og stifteren Peter Settman samt Viking Brothers Entertainment og Glenn Lund.

–       Vi er meget spændte over at kunne introducerer Viaplay´s første originale serie – Swedish Dicks, og derfor kunne udvide vores udbud endnu mere. Det er en international produktion, som foregår i LA med skuespillere som Peter Stormare og andre store nordiske navne. Vores brugere kan forvente en fuldstændig unik og underholdende serie, siger Jakob Mejlhede Andersen, EVP MTG Programming and content Development Chief Content Officer, MTGX & Viaplay

Den prisbelønnede svenske Hollywood-skuespiller, Peter Stormare, der er verdensberømt for adskillige fantastiske internationale film og serier (Big Lebowski, The Blacklist) spiller sammen med Sveriges sjoveste komiker, Johan Glans, som to gange er blevet er kåret som Sveriges sjoveste komiker (2003, 2013). Viaplay-brugerne kan opleve den potentielt mest omtalte svenske duo nogensinde i 2016.

Peter Settman, der er producer på den originale Viaplay-serie, er en prisbelønnet svensk skuespiller, producer og tv-vært samt stifter af Brain Academy. Han er kendt og respekteret som hjernen bag adskillige svenske produktioner (Partaj, Playa del Sol) og som vært på det populære tv-program “Så ska det låta”.

– Det er virkeligt spændende at levere den første originale Viaplay-serie nogensinde med de største navne fra Sveriges skuespiller- og humor-elite. Swedish Dicks minder ikke om noget andet, der er set før, og er den perfekte blanding af hylende morsomme øjeblikke og dialog med mere seriøse undertoner, fortæller Peter Settman, der er producer på Swedish Dicks.

Swedish Dicks er en international co-produktion og den første originale Viaplay-serie nogensinde. Peter Stormare og Johan Glans spiller to svenskere, der forsøger at overleve som ulicenserede privatdetektiver i Los Angeles. Swedish Dicks bliver tilgængelig i hele Norden, eksklusivt på Viaplay, senere i 2016.

Om Brain Academy: 

Brain Academy® er et internationalt produktionsselskab, der fokuserer på talenter. Vi afsøger hele kloden for talentfulde folk, der er på toppen og gør, hvad de elsker mest af alt – at skabe, producere og levere original underholdning af høj kvalitet. Over hele verden. På alle platforme. Vi er en del af den rare underholdningsgruppe.

Om Viking Brothers Entertainment: 

Viking Brothers Entertainment er et produktionsselskab i Los Angeles, der er drevet af Peter Stormare, Glenn Lund og Nina Lund. Vi fortæller historier med mørke og komplekse figurer og bruger talenter og materiale fra Skandinavien, som vi bruger til modige historier til et universelt publikum. Vikinger går altid deres egne veje, men ender hele tiden lige der, hvor det hele sker.