Når CPH Games slår dørene op for op imod 5.000 gamere fra den 23.-26. marts i Øksnehallen i København, er der både mulighed for at høste hæder og vinde ekstra lommepenge med PlayStation-controlleren i hånden. PlayStation Danmark afholder nemlig fire turneringer i løbet af fire dage i fire forskellige spil.
Store LAN-parties og eSport-events har traditionelt været forbeholdt PC-gamere. Men når CPH Games forvandler Øksnehallen til et sandt gamer-mekka i påskedagene, får de mange spilentusiaster også mulighed for at teste deres PlayStation-færdigheder.

Det er ikke første gang, at PlayStation blander sig i et eSports-event. Sidste år afviklede PlayStation Danmark i samarbejde med CPH NetParty det første større, organiserede LAN-event for PlayStation-entusiaster, og nu slår de altså folderne til Danmarks Største eSports-arrangement.

PlayStation Plus er der, hvor spillerne er – og der er cool cash på højkant

PlayStations turneringer bliver afviklet i PlayStation Plus-området. Der afholdes fire store turneringer i fire forskellige spil over de fire dage, CPH Games strækker sig over. Og hvis du er virkelig god til FIFA16, kan du gå hjem med 10.000 kroner ekstra på bankkontoen. Ud over turneringerne nedenfor kan man hver dag dyste i Trackmania Turbo. Og den, der sætter dagens bedste tid, vinder fede spil.

  • Onsdag 23. marts: Call of Duty: Black Ops III
    • Førstepræmie: 3.000 DKK
    • Andenpræmie: 1.500 DKK
    • Tredjepræmie: 500 DKK
  • Torsdag 24. marts: Rocket League
    • Førstepræmie: 3.000 DKK
    • Andenpræmie: 1.500 DKK
    • Tredjepræmie: 500 DKK
  • Fredag 25. marts: FIFA16
    • Førstepræmie: 10.000 DKK
    • Andenpræmie: 3.000 DKK
    • Tredjepræmie: 1.000 DKK
  • Lørdag 26. marts: Street Fighter V
    • Førstepræmie: 3.000 DKK
    • Andenpræmie: 1.500 DKK
    • Tredjepræmie: 500 DKK

Vind sjælden jubilæumskonsol og danskudviklet Stikbold-spil

Torsdag den 24. marts afvikler PlayStation sammen med det danske spilstudie Game Swing en turnering i spillet Stikbold! A Dodgeball Adventure, der udkommer til PlayStation 4 den 5. april. Den heldige vinder går hjem med en PlayStation 4 og spillet.

Derudover er der en Uncharted Skattejagt-konkurrence, hvor præmien er en limited edition 20-års jubilæumskonsol, der blev lanceret i forbindelse med PlayStations 20-års jubilæum sidste år. Den findes kun i 12.300 eksemplarer – et tal, der afspejler lanceringsdagen, og alle konsoller er nummererede, så der findes ikke to ens i verden.

Dyst videre online

Hvis man ikke kan nå forbi Øksnehallen i påsken, kan man dyste online. Lige nu kan man fx tilmelde sig næste kvalifikationsrunde i PlayStation Plus’ online turnering i Rocket League, som afholdes i samarbejde med ESL, og hvor hovedpræmien er 1.000 Euro. Tilmeldingen til næste kvalifikationsrunde lukker lørdag den 19. marts.

Køb billet til Copenhagen Games her.