EA Games, er netop udkommet med en helt ny tilføjelse til simmer-skabelsen i The Sims 4, for at udvide repræsentationen. Det er derfor nu muligt at vælge vitiligo til sine simmere under Create-A-Sim.
Huddetaljen bliver lanceret i partnerskab med den verdenskendte model Winnie Harlow, der netop er kendt for at have hudtilstanden vitiligo. I den nye opdatering har spillere derfor også mulighed for at downloade en version af Winnie Harlows drømmehjem.
Huddetaljer i The Sims 4
Huddetaljer er et vigtigt fokusområde for udviklerteamet, da vi fortsat ønsker at udvide repræsentationen i The Sims 4. Modermærker, strækmærker, ar og fregner giver vores spillere mulighed for at fortælle forskellige og autentiske historier, og med dagens opdatering fortsætter vi dette initiativ. Det har længe været på tegnebrættet, at vi ville tilføje vitiligo til spillet, og vi har brugt meget tid på at blive klogere på det og overveje, hvordan vi kunne tilbyde spillerne det på en autentisk måde.
Implementering af vitiligo i spillet
Da det kom til vitiligo i The Sims, vidste vi, at vi ville starte med at tilbyde en række mønstre, der viste forskellige niveauer af dækning og symmetri. Vores konceptudvikler og art director samarbejdede om at designe forskellige mønstre på tværs af ansigter, torso og lemmer. I vores research fandt vi ud af, at depigmentering kan have skarpe kanter, og at nogle kanter kan være mørkere og uregelmæssige. Den berørte hud kan være helt hvid, eller den kan være lyserød eller i forskellige nuancer lysere end den omgivende hud. Da vitiligo rammer mennesker af alle etniciteter og hudtyper, har vores senior karakterdesigner bevidst skabt de første mønstre til at matche en simmers hudfarve. Når du går gennem nuancerne og skifter fra varm til neutral til kold, vil farven på din simmers vitiligo ændre sig samtidig.
Vitiligo kan begynde at vise sig tidligt i barndommen, og når du bliver ældre, kan dine pletter udvide og ændre sig, så vi vidste, at vi ville tilføje denne funktion til alle aldre, fra spædbørn til ældre simmere. Mønstrene på mærkerne ville blive trukket skævt, hvis de blot blev konverteret til hver simmers kropsbygning, så derfor sørge vores karakterudvikler for udvikle udvalget, så at det forblev ensartede på tværs af kroppene.
I alt udviklede vores designere 61 vitiligo-varianter på tværs af alle aldre til denne første udgivelse. Vores udviklingsteam, der er kun arbejder med The Sims 4-grundspillet, er mere end taknemmelige for det talent og den tid, kunstnerne har givet, og deres dedikation til kvaliteten af hvert eneste element, de har skabt.
Sådan virker det
Når du har downloadet dagens opdatering, kan du finde de nye vitiligo-mønstre i
Create-A-Sim. Gå til kategorien ‘huddetaljer’ for enten ansigt eller krop. De nye elementer vil dukke op lige før de modermærker, der blev leveret med Growing Together-opdateringen. Du kan vælge mærker til din simmers ansigt, overkrop, underkrop, arme og ben. Flere af vitiligo-mønstrene vil have mere end én variant – du kan vælge, om du vil starte med en mindre fremtrædende del af mønsteret først eller starte med hele mønsteret. Alle aldre vil have adgang til de samme dele, så dine valg kan forblive de samme, når de bliver ældre, eller du kan ændre dem over tid.
Partnerskab med Winnie Harlow
The Sims 4-teamet har teamet op med supermodel og skønhedsiværksætter Winnie Harlow om at introducere denne nye opdatering. Winnie, som har spillet meget The Sims i sin ungdom, glæder sig til at dele inspiration til styling og indretning med spillerne gennem et original content piece, der viser en simmerficeret version af modellens Hollywood-hjem. I videoen herunder, viser Winnie Harlow rundt i sit drømmehjem rum for rum og fortæller om, hvad vitiligo-funktionen betyder for hende. Simmere kan downloade hendes hjem fra galleriet og spille med den Winnie-inspirerede Simmer.
“Det er helt magisk at se The Sims 4-teamet introducere den nye Vitiligo-funktion. Som barn brugte jeg meget tid på at spille The Sims, og jeg synes, det er så smukt at kunne repræsentere sit sande jeg i spillet. Dette partnerskab er et stærkt statement, der opfordrer spillerne til at omfavne det, der gør dem unikke – både i spillet og i det virkelige liv.”














