wd 04Watch_dogs byder velkommen til et moderne Chicago hvor alt er forbundet og online, i det som må betegnes som en hackers drøm om paradis. Du er superhackeren Aiden Pierce der er på et hævntogt, efter din niece er blevet myrdet i noget som skulle ligne en trafikulykke. Det lyder meget uskyldigt, men du er selv den direkte årsag med en fortid som muskelmand til leje med en anløben moral. Historien begynder 11 måneder efter den skæbnesvangre aften hvor bilen, med dig rattet, havarerende. Nu vil du finde bagmanden og her er Chicago’s Central Operating System eller ctOS en uvurderlig hjælp.

ctOS er blevet etableret efter det store strømsvigt i 2003 som, ifølge myndighederne, skyldes en hacker. I spillets Chicago nutid har ctOS udviklet sig til et homogent system som anvendes til både at monitorer og styre alle dele af byen, uanset om det er trafik eller bekæmpelse af kriminalitet. Gennem din mobiltelefon får du adgang til den uophørlige strøm af informationer og med en række hacker app’s kan du styre alt med et tryk på en knap. Det er ikke en større overraskelse at Blume, der står bag ctOS, ikke er helt så fine i kanten som de gerne vil give indtryk af. Lidt som dig selv.

wd 06Det er gennem denne historie Watch_dogs virkelig skiller sig ud fra mængden af open world spil. Normalt skal jeg – i det som føles som en uendelig løkke – skiftevis rejse, dræbe og undslippe indtil historien er slut. Ubisoft Montreal har meget mere at byde på med Watch_dogs. Der er med ctOS som et solidt fundament for en vel fortalt historie med mellemsekvenser der er en Hollywood film værdig, masser af varieret gameplay. Det er for omfattende at opremse alle de forskellige typer af opgaver og aktiviteter hvor der helt sikkert er noget for enhver smag. En af mine personlige favoritter er hvor du skal skifte mellem at styre forskellige overvågningskameraer for at hacke dig ind – eller ud. Jeg talte desuden med Lars Bonde, der er Cinematics Animation Lead på Watch_dogs, som afslørede at det er muligt at hacke det WiFi Blume stiller til rådighed i byen. Når du gør dette kan du trænge helt ind i indbyggernes hjem og se bidder af deres liv.

wd 01Det er denne indtrængen i andres private liv (Invasion of Privacy) der tilføjer et af de mest nyskabende elementer. Watch_dogs har invasive multiplayer elementer hvor du selv kan blive hacket og dine information stjålet. Hvis du har lidt for meget paranoia så kan det de-aktiveres. Selv synes jeg det er med til at understøtte oplevelsen om en forbundet byen hvor du aldrig kan vide dig sikker. Når du skal hacke en anden starter det som en avanceret form for gemmeleg. Du skal skjule dig længe nok til at du kan gennemføre hacking angrebet mens modstanderen skal forsøge at finde dig. Tre gange undervejs ved 25%, 50% og 75% gennemført hacking bliver din position trianguleret, så søgeområdet bliver mindre. Bliver du opdaget er det en kamp på liv og død.

wd 05Når du ikke hacker eller bliver hacket så har Watch_dogs meget andet at byde på. Det er tredjeperson og derfor har du både et velfungerende coversystem og masser af stealth elementer. Du kan køre bil, skyde både kriminelle og andre alt efter temperament, redde uskyldige borgere fra forhærdede kriminelle eller tage et afbræk med et spil. Jeg har stadig ikke lige fundet ud af hvordan det psykedeliske spil (Digital Trips) hvor du skal hoppe fra trampolin blomst til trampolin blomst passer ind i og der også uden betydning. Derudover er der selvfølgelig masser af sidemissioner som giver dig mulighed for at få mere erfaring og dermed adgang til flere og bedre evner.

wd 03Watch_dogs har menuer baseret på hjul og det synes jeg fungerer rigtigt godt på PlayStation 4 hvor jeg har spillet. Faktisk synes jeg hele oplevelsen med brugergrænsefladen er intuitivt velfungerende. Det eneste ting jeg har skullet vende mig til er at genlade ved at trykke venstre analogpind ned. Går der panik i mig så får jeg også trykket på højre pind som giver slow motion kladet Fokus. Det kan så bringe mig tilbage på sporet. Det er klart at der også er elementer som kan forbedres til næste udgave.

wd 02Udviklingen af Watch_dogs er begyndt for mere end 5 år siden og den anvender spilmotoren Disrupt som afvikles på PC, PS3/4 og XO/360. Dermed bliver der kompromiser. Noget jeg gerne ser forbedret er den kunstige intelligens. Indbyggerne er på nogle områder rimeligt fattesvage. F.eks. giver et hacket lyskryds med grønt i alle retninger automatisk et monster sammenstød. Du vil også opleve lidt med draw distance som den afstand hvor objekter bliver tegnet. Det er på ingen måde så udtalt som f.eks. i Battlefield 4 hvor buske dukker op når du træder et skridt frem. I den store sammenhæng så er og bliver det detaljer der ikke trækker fra den samlede oplevelse.

Jeg synes at Watch_dogs til fulde har indfriet forventninger. Du finder hele tiden distraktioner som på forunderlig vis får dig ud af en tangent i forhold til hovedhistoriens fem omfattende afsnit. Det er også gennem historien at spilmekanikken med de forskellige aktiviteter for alvor fungerer som den helhed som Ubisoft har vist bidder af så mange gange. Jeg ville have givet Watch_dogs 10 indtil jeg kom i tanke om at GamersLounge benytter en 5-skala. Rigtigt god fornøjelse.

 

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægHvor er Watch_dogs anmeldelsen?
Næste indlægWolfenstein: The New Order anmeldelse
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.