Er der noget mere badass end at forvandle sig til en vareulv, gå bersærk på et ondsindet multimillion ondt selskab og ellers udrydde den ene hær efter den anden? Spillet Werewolf: The Apocalypse – Earthblood fra Cyanide og Nacon har været længe ventet, men har ventetiden været det værd? Vi har spillet PS5 udgaven af spillet.

Hvad er værre end et grådig og magtgal selskab? En med spirituelle onde hensigter! I spillets historie finder vi i midten, selskabet Endron. Et stort grådigt energi firma der er en front for hvad der foregår bag facaden. Gemt bag det hele finder vi The Wyrm, som er en spirituel enhed der dræner menneskeheden for livsenergi, ødelægger naturen og destruere millioner af menneskers liv.

Endron hovedkvarteret og ikke mindst The Wyrm har hovedsæde ved et sted kaldet Tarker’s Mill i Washington State. Men selvom de er overlegen og tusindevis af styrker til at håndhæve deres onde planer, så er de ikke alene. For i området er dem der tør tage kampen op og de er ligeså spirituelle kraftfulde. Her finder vi en gruppe kaldet Garou som er født i en blanding af mennesker, ulve og ånder. De kaldet for The Warriors of Gaia og de er hårdnakket i deres mål om at jævne Endron og The Wyrm med jorden.

Spillet er baseret på World of Darkness brætspillene fra White Wolf og med det har vi nu Werewolf: The Apocalypse – Earthblood og engang, Vampire: The Masquerade når den får udgivelse.

Men historien tager fat med vores hovedperson Garou Cahal som er i eksil efter hans vredesudbrud bringer ham og hans folk i ulykke. Men efter noget tid er han nu nødsaget til at tage tilbage og hjælpe med at udrydde den store fare som Endron har gang i. Han må nu bruger alle hans kræfter, evner og brutale fremgangsmåde til at hjælpe hans flok, venner og familie fra det onde selskab og ikke mindst gøre det af med The Wyrm.

Det lyder jo ekstremt spændende og som en vanvittig start på et episk spil. Det virker også sådan fra starten og ikke mindst de flotte filmsekvenser ligger op til noget et helt vildt fedt. Men hvad man får her, er desværre de samme missioner, i meget identiske baner.

Det er svært at placere spillet i nutidens udvalg af store AAA blockbuster spil. For når man spiller Werewolf: The Apocalypse – Earthblood så virker spillets gameplay noget outdated. Hver eneste bane man kommer igennem følger den samme opskrift såsom sluk for kameraer, snige sig uden om fjender, åben døre og så om igen i næste rum. Det virker fint nok i starten, men efterhånden som spillet bevæger sig frem, så er der ikke meget spænding af komme efter.

Spillets genre er stealth-action adventure, men det er i den grad svært tage det helt seriøst. For ligesom nævnt før, så virker gameplayet lidt gammeldags og der er også de klassiske træk lige fra dårlig AI, stive animationer, underlig banedesign og listen fortsætter. De ting man foretager sig, er meget det samme.

Cahal kan lave sig om til en ulv kaldet The Good Boy og som ulv kan man bruge ventilationerne til at snige sig uden om fjender. Men igen, ikke noget voldtsomt spændende her. Det er dog fedt nok at være ulven, fremfor hans menneskeform. For her er ulvens animation ret fint lavet og det føles godt at snige sig rundt omkring.

Men man er heldigvis selv herre over om man vil tage stealth vejen eller bare hardcore action. Vælger man sidstnævnte, så når man bliver opdaget og fjenderne angriber, så kan man lave sig om til vareulv og endda en af de større brutale af slagsen. Herfra er det bare at smashe alle knapper og så ellers smadre alle fjenderne der er omkring dig. Så snart det hele er forbi, så bliver man til menneske igen.

Selvom det er skægt de første håndfuld gange at gå amok på fjenderne, så er der alligevel en underlig ubalance i måeden gameplayet skifter på. I det ene øjeblik er man i stealth mode og sniger sig rundt. I det næste, brutale kampe hvor man river lemmer og hoveder af folk, for så at gå direkte tilbage til stealth. Det er sådan det er konstant i spillet, og det virker trættende i længden og en smule uinspireret.

Kampsituationer og stealth til side, så er der spredt lidt andre små gameplay mekanikker ind såsom dialog træer, skill trees og hub verdener. Når man snakker med folk, så kan man ofte vælge hvad man vil sige via dialog valg, men disse har mere eller mindre ingen effekt overhovedet på udfaldet. Det samme gælder for spillets skill tree som virker lidt overflødig, da Cahal allerede er ret kraftfuld i forvejen. Det hele er bare et miks af spøjse valg og det hele virker bare gammeldags i forhold til hvad man ville forvente af et spil fra 2021.

Spillet er svær at være helt tilfreds med, og er man fan af den verden det hele finder sted i, skal man da uden tvivl give den et skud. Men man skal ikke forvente den helt store spille oplevelse og taget PS5 og Xbox Series X i betragtning, så er der ikke noget her der presser maskinerne til de yderste, tværtimod. Som altid er dette jo en smagssag og det kan sagtens være at andre har en bedre oplevelse med Werewolf: The Apocalypse – Earthblood. Men desværre blev jeg skuffet her.

Werewolf: The Apocalypse – Earthblood er ude nu på PS4, PS5, Xbox One, Xbox Series S|X og PC.

TL;DR
Vurdering:
Forrige indlægThe Outer Worlds: Peril on Gorgon ude til Nintendo Switch
Næste indlægBlastful udkommer 25. februar til Switch og PlayStation
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK