Machine Games og Bethesda Softworks har i dag udgivet en helt ny gameplay video for deres kommende shooter, Wolfenstein II: The New Colossus. Her bydes der bla. på mere jordbær milkshake.

I videoen, får vi en udvidet sekvens fra den aller første trailer for spillet, der viste William Joseph Blazkowicz i en lille café. Kort tid går og ind kommer en Nazi kommandør der er i humør til en jordbær milkshake. Han begynder at stille Blazkowicz spørgsmål om hans person, fordi han virker genkendelig. Et hint til hvorfor vores helt befinder sig i caféen er muligvis for at bringe en atom bombe til et sted kaldet Oberkammando. Til sidst bryder helved løs lige inden der cuttes væk.

Wolfenstein II: The New Colossus udkommer d. 27 Oktober, 2017 på PS4, Xbox One og PC.