Wargaming, spiludvikler og udgiver af det førende flådekampsspil og MMO World of Warships, bringer de episke kampe til touchskærme over hele verden, med den globale udgivelse af World of Warships: Legends på mobile enheder. Gratis tilgængelig via Google Play og Apple App Store. Spillerne kan gå direkte i kamp og prøve kræfter med en ny opdatering til spillet. Samtidig med den spændende udgivelse, leverer Legends også det helt nye Planet Clash-event, stopfyldt med kosmisk indhold, fire nye japanske krydsere i Early Access, samt endnu en fem-ugers kampagne med et paneuropæisk premium slagskib ved målstregen.
En virkelig legendarisk udgivelse på mobilen!
Spillere over hele verden kan indtage verdenshavene og dykke dybere ned i World of Warships-universet end nogensinde før fra dette forår og frem, når Legends Mobile giver dem mulighed for at opleve al den actionfyldte kamp fra World of Warships: Legends i sine egne hænder. Gratis at spille og tilgængelig på både Android og iOS, er den mobile udgave af Legends håndbygget til at gøre crossplay og fremskridt på tværs af platforme muligt for både Xbox og PlayStation, og den har intuitiv og bekvem touchskærm-kontrol for en god sejlads. Mobile spillere kan se frem til smukke og detaljerede kort, hundredvis af ultrarealistiske skibe fra det 20. århundrede, samt effekter til maksimal indlevelse. Med næsten alle skibstyper tilgængelige fra start, kan spillerne samle deres egne flåder og sejle ud på en mission om at erobre verdenshavene.
Evgeniy Shukin, udgivelseschef på World of Warships: Legends, tilføjer: “Vi vil give spillerne den bedst mulige oplevelse, så de, der er passionerede omkring vores spil, og ikke kan vente til de er hjemme for at tage et par kampe, nu kan nyde deres yndlingsskibe, selv når de er på vej til eller fra arbejde med tog eller bus, takket være fremskridt på tværs af platforme”.
World of Warships: Legends Mobile kan findes på Google Play og Apple App Store.
Se stjerner med Planet Clash-eventet
Det helt nye kosmiske Planet Clash-event skal nok skabe tyngdekraftsbølger i Legends. Her kan spillerne konkurrere i en unik PvE-kamptype, der bliver gradvist sværere, når de fuldfører forskellige opgaver. Kaptajner, der vil prøve kræfter med dette intergalaktiske eventyr, kan vælge ét af tre tematiske skibe, der hver har sine egne unikke evner, herunder ”Orbital Strike” og ”Electromagnetic Pulse”, samt dedikerede kommandører, der står klar til at tage roret. I løbet af eventet kan spillerne optjene en tidsbegrænset valuta, Stellar Chips, som kan bruges til at købe en masse ting fra eventet, inklusive et skib, sløringer og flere forskellige kommandør-skins.
Japanske krydsere kommer i Early Access og det er ikke alt!
Marts måned byder også velkommen til fire japanske tunge krydsere i Early Access, og endnu en fem-ugers kampagne med 100 milepæle. Tilgængelige via Japanese Cruisers-kasser, spænder krydserne fra niveau IV til VII. Disse formidable fartøjer leveres med en dedikeret kalender, der giver masser af belønninger, inklusive en særlig japansk kommandør.
Den nye “Sveriges Sällhet”-kampagne har også et fantastisk skib, der kan tilføjes spillernes flåder. Efter fem uger ligger det paneuropæiske niveau VIII premium slagskib Karl XIV Johan klar som en hæderkronet præmie, på spring til at indtage verdenshavene.













