Xbox_Logo

Rygterne om Microsoft næste udgave af Xbox vil ingen ende tage. Der er ingen tvivl om, at Xbox er noget bagefter PlayStation når det gælder om at distribuere spil på et fysisk medie. Spørgsmålet er hvad Microsoft gør efter fadæsen med HD-DVD formatet?

Det lader til at Microsoft endelig tager Blu-Ray til sig så den nye Xbox, ligesom PlayStation, kommer til at kunne gemme op til 50G på en skive. Samtidig vil Microsoft introducere et system så det ikke længere er muligt at spille brugte spil. Spil industrien har længe set ondt på brugtmarkedet som en kilde til mistet indtjening. Der er stadig ingen detaljer om hvordan dette tænkes udført.

Hvis rygtet er sandt bliver det spændende at se, hvordan Microsoft har tænkt sig at håndtere udskifting af en defekt Xbox. Vil den så se alle dine spil som “brugte” så de ikke længere kan spilles?

Det er tidligere kommet frem, at næste generation af Xbox kommer til at bevæge sig væk fra spil som det primære og mere over som en maskine der skal samle underholdning for familien. Det understøttes af de seneste rygter omkring grafik processoren (GPU), hvor valget er faldet på en udgave af den et år gamle Radeon HD 6670, i stedet for den mere tidssvarende 7000 serie. Bekymringen kan vise sig at være ubegrundet da GPU’en stadig har 6 gange mere kraft end det vi ser Xbox 360.