Om mindre end en måned, kommer Microsoft på banen med en opdatering af deres første Elite Controller. Series 2 blev offentliggjort til E3 i år og vi så en noget opdateret version af deres tidligere meget roste Elite Controller. De lancerer den i bedste politiker stil i en storstilet valgkampagne. En masse løfter om en masse nye opgraderingspunkter. Men kan de levere?

En af dem som faldt mig mest i øjenen var blandt andet, at de claimer at der er 40 timers spilletid i Series 2. Der kommer også et internt batteri, så man bliver fri for alt det skiften batteri. Dertil medfølger der en docking station i kassen også.

Prisen på Series 2 er 180$ som med alt det regeringen nu gerne vil have, kommer til at ende omkring de 1.200kr som forgængeren også lå på. Da forgængeren kom på markedet var mange skeptiske over prisen på controlleren. Men det blev gjort til skamme, da Microsoft slet ikke kunne producere nok i den fart vi ønskede. Så mon ikke der kommer samme efterspørgelsen på denne.

Den nye Series to skal nok ses mere som en evolution end en revolution. Men mon ikke når vi får fingre i den, at man kan se meningen med alle opgraderingerne. Til at starte med havde Series 2 fået produktionsnavnet “Spider”. Mon ikke det kommer af de paddles der ligger under controlleren.

Det vi også så på den nye Series 2 controller er, at man nu kan regulere, hvor tidligt din controller skal registrere dine tryk. Dette kommer i tre extra stadier, hvor man kun have 1 på den forrige.

Der er også mulighed for USB-C tilslutning samt bluetooth tilslutning til PC. Denne plejer at gå ganske gnidningsfrit på Microsoft produkter. Så mon ikke dette er tilfældet her også.

Vi glæder os til at få fingre i den nye controller, så vi kan fortælle meget mere om den og hvad vi syntes.

Xbox Elite controller series 2 udkommer d. 4 November, men kan allerede forudbestilles på Microsoft’s egen hjemmeside.