I følge en artikel i Advertising Age så beskriver Microsoft’s Yusuf Mehdi, der er Corporate Vice President for Marketing and Strategy, at den virkelige styrke i Xbox One består i at den samler information om alle brugere og efterfølgende benytter informationen til reklamer. Mehdi beskriver Xbox One, som “et TV der holder øje med dig”. Dermed virker det som om at Microsoft’s plan om at benytte Kinect og Xbox One til at måle biometriske reaktioner på reklamer ikke er lagt i graven endnu.
Mehdi forklarede at Kinect kunne detekterer ændringer i hudfarve baseret på blodgennemstrømning, måle stigninger i hjerterytme og kende forskel på op til 6 forskellige personer i rummet. Det kan dermed have stor betydning for prissætning af reklamer hvis det er muligt at registrerer folk reaktion.
Xbox One er bygget omkring de mange amerikanske sportsbegivenheder der styres og betales af reklamer. Hele idéen er at Xbox One placeres mellem TV og den set-top boks der normalt går direkte til fjernsynet. Dermed kan Xbox One der er forbundet til Internettet samle alt data op om hvad du ser og om du faktisk holder øje. Dermed skal Xbox One kunne skifte de faste reklamer der findes i sportudsendeserne med specifikke reklamer rettet mod dig, så du kigger med og også får achievements. Dette kaldes “gamification” og er blevet solgt som den næste store ting i markedføring og reklame. Du skal med andre ord få en følelse af belønning eller tilfredsstillelse ved at se reklamer.














