Det er et stykke tid siden vi senest har haft en ny model mouse pad til anmeldelse. ADATA har deres brand XPG som er rettet mod PC gamere. De har både kabinetter, strømforsyning, tastaturer og så sandelig også en mussemåtte. Der findes forskellige modeller og lige denne gang er jeg gået “less is more” med deres store XPG Battleground XL model.

Den har en størrelse så du kan have både tastatur og mus samtidig med at du har plads til de helt store armbevægelser. I XPG termer så betyder XL 90 cm gange 42 cm. Den er omkring 3mm tyk har en har gummibagside så den liger godt fast. Der er en diskret kantsyning som næsten er i niveau med selve overfladen så du ikke støder på en kant hvis du er en af dem der kører virkelig lav sensitivity. Den eneste detalje jeg måske ikke er vild med er det lille mærke i kanten som oplyser at overfladen er af Cordura.

Til gengæld er jeg helt vild med Cordura overfladen. Ud over at ADATA/XPG lover at den er modstandsdygtig overfor smuds og væske så er den super glat. Ja næsten i sådan en grad så den kunne kaldes livlig. Dermed bliver det også en smagssag om du foretrækker noget som er så glat som en barnenumse eller du er mere til det klassiske mikrofiberstof. Hvis du ikke genkender musen er det en Razer Deathadder V2 Pro som har Teflon fødder. Ja Razer kalder det ikke selv Teflon for det er et varemærke. Det er dog en identisk glat plastic af polytetrafluoroethylene eller PTFE. Kombinationen med XPG Battleground XL synes jeg er helt fantastisk. Det giver en ensartet og glidende bevægelse uanset som det er en lille justering til et headshot eller en stor bevægelse for an vende 180 grader.

XPG Battleground XL er med Cordura overfladen en mussemåtte som ingen anden. Ja det er da fint at den er smudsafvisende og kradsesikker (speciel hvis du som mig har katte) men det ultimativt fede er den glatte overflade. Det er næsten som om musen kører på en luftpude.
Tak til ADATA/XPG og digitalPR for at gøre denne anmeldelse mulig.