Jeg ved ikke hvordan, Level-5 har tiden til at spytte det ene Yo-Kai spil ud efter det andet – men det gør mig sandeligt ikke noget. Yo-Kai serien har efterhånden fået rimelig stor mainstream status, og det gør mig altid glad, at se en god japaner nå over på de andre kontinenter. Dog er det lidt modsigende, da Yo-Kai 3 har været ude ret længe i Japan – faktisk 2 år plus moms. Men det er helt fint! Spillene hjælper med, at holde liv i vores alle sammens (næst)bedste håndholdte konsol, nemlig Nintendo 3DS.

Yo-Kai Watch 3 er en kæmpe gryderet, men 3 store ingredienser: Tempura, Sushi og Sukiyaki. Det er i hvertfald 3 stks Yo-Kai spil, som udkom i Japan tilbage i 2016. Denne store tallerken har en masse timers underholdning, for alle RPG Monster-fanger spil – samt de tøvende Pokémon fans.

Level-5 har introduceret nogle nye elementer. Først og fremmest, det nye kampsystem.
Kampene er stadig semi-automatisk, hvor dit hold af Yo-Kai vil angribe under deres egen vilje indtil de – eller deres modstandere kollapser af udmattelse. Men nu har vi fået et“Tactics Medal Board” på nederste skærm. Du skal ikke blot have din Yo-Kai foran modstanderen – men nu er der også formationer, som indebærer taktisk overvejelse.

Hvis du har 2 Yo-Kai ved siden af ​​hinanden, kan du fusionere dem, hvilket vil give dem et godt boost og gøre dem stærkere. Du kan også “Stacke” dem: Dette betyder, at din Yo-Kais ryg er beskyttet. Dog vil dette reducere XP for den ene. Dette er nogle elementer der gør spillet lidt mere taktisk, og giver dig muligheden for, at tænke 2 skridt foran din fjende.

For første gang introducerer serien en ny helt. Nate har længe været vores primære hovedperson, men nu da han er flyttet til USA – møder vi Hailey-Anne, som finder Yo-Kai’en Usapyon og hendes eget Yo-Kai Watch. Du kan skifte mellem de 2 historier præcis som du har lyst til.

Det er stadig meget underholdende at spille Yo-Kai Watch. Jeg håber dog snart den famøse Switch titel kommer, da det forhåbentlig kan bringe lidt mere på bordet – og måske holde os opdateret her i vesten.

 

 

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægProject Cars 3 er i støbeskeen
Næste indlægSuper Smash Bros. Ultimate – Anmeldelse
Mikkel Wiesner
Jeg begyndte min gamingrejse som 4-årig med Super Mario 64 – og siden har jeg været hooked. Ocarina of Time var mit første store spiløjeblik, og siden da har Zelda-serien haft en særlig plads i mit hjerte. Men jeg er ikke typen, der lukker døren for nye oplevelser – jeg elsker alt fra dybe RPG’er og strategiske udfordringer til actionfyldte eventyr og alt derimellem. For mig er spil mere end bare underholdning – det er små kunstværker fyldt med historier, følelser og udfordringer, som alle fortjener at blive oplevet, selv når de driller en smule. Hvis du er til ærlige anmeldelser med en god professionel tone, lidt humor og et åbent sind, så er du kommet til rette sted.
yo-kai-watch-3-anmeldelseDet er stadig meget underholdende at spille Yo-Kai Watch. Der er meget at lave, og sjove Yo-Kai at samle på. Spillet kan spilles af alle aldre, og alle vil sikkert kunne finde deres perfekte team.