Den 28. november udgiver Microsoft spillet ”You’re are in the movies”, hvor du kan blive stjerne i din egen film.

Nu kan du blive den filmstjerne, du altid har drømt om at blive. Med spillet “You’re in the Movies” kan du producere dine helt egne film og spille hovedrollen i dem. Spillet er det første af sin slags og får premiere eksklusivt til Xbox 360.

Den anbefalede udsalgspris for “You’re in the Movies” er 449 DKK. Spillet kræver et Xbox LIVE® Vision kamera, og har du ikke sådan et, kan du købe både spil og kamera for 599 DKK.

“You’re in the Movies” flytter spillerne ind i filmens magiske verden. Op til fire personer kan vise deres skjulte skuespillertalenter frem foran kameraet, der optager skuespillerne og placerer dem i små film og klip.

Spillet har en nem og effektiv instruktørguide, som instruerer skuespillerne og giver dem feedback på deres præstation. Faktisk giver instruktøren også feedback på spillernes fysiske præstation i de små film og sikrer, at ingen går hen og bliver dovne.

Du kan også vælge selv at blive instruktør og producere din helt egen film. Du kan både vælge musik til din film, lægge fortællerstemme på og redigere i indholdet. Den færdige film kan deles via Xbox LIVE med venner, bekendte og resten af verden.

Burt Renolds lærer dig om filmbranchen
Xbox 360 afslørede i dag, at legendariske Burt Reynolds vil stå i spidsen for en række reklamer for “You’re in the Movies”, der får premiere på forskellige markeder i Europa i november.
“Det er fantastisk at kunne dele ud af min erfaring om, hvad det kræver at være filmstjerne. “You’re in the Movies” til Xbox 360 giver alle mulighed for at tage del i løjerlighederne og have det sjovt med venner og familie i hjemmets trygger rammer, som stjerne i deres egen filmproduktion,” udtaler Burt Reynolds

 

Mere information findes på: http://www.xbox.com/en-GB/games/y/yitm.