Breath of the Wild har taget det meste af verden med storm, siden d. 03/03/2017. Der er flere folk der snakker om, hvordan de ikke kan få fat i en Nintendo Switch, og hvordan de glæder sig til, at prøve denne suveræne titel. De folk som har ønsket sig en Switch har derimod følt sig nødsaget til, at købe BOTW på Wii U, for at kunne komme i gang hurtigst muligt.
Så BOTW skal man ikke se skævt til – for det vil bringe flere timers gameplay resten af året.
The Master Trials starter ud, i det du tænder maskinen. En munk vil kontakte Link gennem noget telepati, og fortælle ham om, hvordan Master Sword kan blive bedre, og opnå fuld styrke.
Hvis man så åbner sin quest menu, kan man se, at der er kommet nogle nye quests til, med navnene EX (ekstra).
Men hvad indeholder disse quests? Jo, der er en quest, der giver dig muligheden for, at få Master Sword tilbage til fuld styrke. Dette betyder, at det ikke vil løbe tør for energi, så du kan bruge det ligeså tosset du vil, uden at tænke på, at det kan ”gå i stykker”. Men for, at få denne magtfulde energi tilbage i sværdet, skal du igennem Trial of the Sword. Til dem som har spillet spillet, husker de sikkert Eventide Island. Her fik man fjernet alle sine genstande, våben, tøj mm. Og så skulle man bruge taktik, planlægning og færdigheder, for at klare sig gennem øens udfordring.
Trial of the Sword er ligesom Eventide, bare meget, meget svære. Der er 3 udfordringer i Trial of The Sword, den ene svære end den anden. Men det er super fed underholdning, da det ikke er frustrerende svært, men retfærdigt svært. Og jeg må sige, de gange hvor jeg har kæmpet for livet, så har jeg følt, at det var min egen skyld hver gang jeg døde, og ikke spillets.
Der er også kommet ny armor! Majora’s Mask, Tingles flotte dragt og mere kan nu findes forskellige steder i Hyrule! Disse quests bliver låst på, når du har læst en hemmelig dagbog, som spillet giver dig koordinaterne til. Når du har læst i denne journal, kan du derfra finde de forskellige rustninger. Dette er en fed skattejagt, da rustningerne jo ikke er obligatoriske, men derimod bare fede at have på. Man skal ikke have super meget hjerne for at løse gåderne, dog tålmodighed, og et skarpt øje. Rustningerne har også forskellige effekter, såsom resist, atk up osv.
Men den måske vigtigste og brugbare tilføjelse er – The Korok Mask. Alle der har forsøgt sig med, at finde de skjulte Koroks, har formegentlig på et tidspunkt følt, at de har villet give op. Men det er her, Korok Masken kommer ind i billedet. Den er gemt et sted, hvor man sjæle farer vildt *hint hint*, men når du er i besidelse af denne maske, bliver jagten på Koroks meget nemmere. Masken giver nemlig lyd fra sig, når du er i nærheden af en Korok, og en lille vindmølle, som sidder i Links hår, vil så begynde at dreje rundt. Dette gør jagten på Koroks nemmere, og efter min mening sjovere.
Udover det, får man også muligheden for, at finde Travel Medallion. I en af stallende rundt omkring i Hyrule, findes der en ”Romour Mill EX”, som fortæller dig hvor medaljonen kan findes. Men tag dig i agt, man kan nemt blive overtrumfet, når man finder dens kiste.
Medaljonen har en super egenskab, der gør, at du kan smide den et sted på jorden, tage væk, og så rejse tilbage til den, i form af fast traveling. Så hvis der er et sted du elsker at være, men uden en fast travel portal i nærheden, så smid din medaljon der, og rejs frem og tilbage som det passer dig.
Derudover, er der kommet en Master Mode, som slår hårdt ud. Du kan nu starte et spil, med mastermode, hvor fjender er mere taktiske, de er stærkere og – de generere langsomt liv. Det vil sige, du skal være taktisk, hurtig og snu for, at overtrumfe dine fjender. Der er også lagt flere fælder ud for spilleren, som fjenderne benytter sig af. Dette er f.eks. flyvende platforme. Bokoblins har nu platforme i luften, hvorfra de kan skyde dig med pile, så dette er en tilføjet udfordring for dig.
The Master Trials er en super fed DLC og rimelig fyldt med fan service. Jeg f.eks. ville betale hele prisen bare for Majora’s Mask, som armor. Det er selvfølgelig lidt dumt, men sådan er det når man er fan. Man kan komme til at være blind. Jeg synes dog man får en masser timers sjov ud af den første udvidelses pakke, og det gør også, at man glæder sig til den næste – Champions Ballad, som er til udgivelse engang til vinter.