Så er 2014 forbi og inden 2015 for alvor går i gang så vil jeg evaluerer på året som er gået. Det gælder for GamersLounge, som for mange andre ting i livet at det er en fælles indsats og et samarbejde der skaber resultater. Derfor skal der være en tak til den faste stab. Det er vores Nintendo fagredaktør Lea de faste skribenter Magnus, Stefan, Jakob, Michal, og Lasse og selvfølgelig Jari der holder trådene samlet.

Det har igen være en stor fornøjelse at arbejde sammen med PR Nordic, Microsoft, Sony PlayStation, Ubisoft, Activision, Blizzard, Nordisk Film, Namco Bandai (Entertainment), Freeform Communications, Nintendo, Bergsala, Nordic Game Supply, Capcom, Pan Vision, Holm Kommunikation, K-2, Bite Global, Plan of Attack, EA, Swordfish, Rebellion, PR Hound, Deep Silver, Altus, Devolver, Koch Media, Warner Bros., Cosmo Cover, Versus Evil og dem min svigtende hukommelse ikke kan mindes.

Jeg kommer til at huske 2014 som et år hvor vi som gamere mest har ventet. Enten har vi ventet på spil som er blevet udskudt eller også har vi ventet på at det kom til at fungerer, når det var udgivet.

halo fuck upDer har i min vurdering været alt for mange spil hvor vi har ventet på at de skulle komme til at fungerer. I kategorien Årets Katastrofe så er det flere kandidater. Sony’s Driveclub kunne spilles som singleplayer men var plaget af online problemer. Heldigvis blev der arbejdet ihærdigt og dermed er spillet nu der hvor det burde have været ved udgivelsen. Ubisoft gik ikke ramt forbi med Assassins Creed Unity, hvor det viste sig at være en lidt større udfordring end først antaget at bygge spil til de nye konsoller. Vinderen er desværre Halo The Master Chief Collection, som er blevet maltrakteret af 343 Industries. Som en stor Halo fan gør det ondt helt ind i hjertet at se en genudgivelse hvor det væsentligste element – multiplayer – er blevet så grundigt ødelagt. Selvom de største problemer er ved at være løst, så har 343 dumpet de dedikerede servere til fordel for peer-to-peer der gør det for let at snyde. Samtidig er det skill baseret match making system, True Skill, også smidt på porten og dermed er konkurrence elementet ikke længere tilstede. Halo og Halo 2 er koden fra PC udgaven og indeholder (stadig) de samme fejl og sådan er listen desværre alt for lang. Nogen skylder en undskyldning. Og jeg tænker på en af de japanske hvor der står en flok i jakkesæt på en scene og bukker og græder.

GTA_1720063aDen anden større ting jeg vil huske 2014 for er genudgivelser. Genudgivelser er både godt og ondt. Jeg glæder mig over nye spil men synes også at en opdateret udgave af et tidligere spil på en ny platform er en fornøjelse. En stor kandidat er nævnt ovenfor og så er der selvfølgelig også The Last of Us, der gav alle med en PlayStation 4 mulighed for at se hvorfor vi i 2013 var så begejstrede for PlayStation 3 udgaven. Årets Genudgivelse går til GTA V. Rockstar har gjort sig stor umage for at give en endnu bedre oplevelse. Stefan var igen begejstret både i tekst og levende billeder. Det er blevet til både mange flere detaljer, større tegne afstand og alt muligt andet der gør denne hyldest til den amerikanske drøm, GTA V, til vinder af Årets Genudgivelse.

hearthstoneÅrets Gratis Spil er også i en klasse for sig. Det er Hearthstone der på kort tid gav de mange etablerede kortspil som f.eks. Magic og Might & Magic baghjul i en grad så de stadig står som sømmet fast til start linjen. Det er som andre spil der formår at ramme den perfekte balance et hit for en bred gruppe af gamere. Uanset om du er hardcore med optimerede decks eller mere casual med de kort du synes ser flottest ud. Fik jeg nævnt at det er gratis? Nå ja det er jo Årets Gratis Spil.

 

alienisolationÅrets Gys synes jeg til gengæld har været en hårfin afgørelse. Der har været flere gode hvor det for mig er blevet et spørgsmål om at slå plat eller krone mellem The Evil Within og Alien Isolation. The Evil Within er torturporno i en skræmmende indpakning udtænkt af hjernen bag Resident Evil, nemlig Shinji Mikami. Alien Isolation er en tidsrejse tilbage til 70erne hvor den skræmmende tanke omkring en fremmed intelligens får dig til at krybe sammen i foster stilling. Med en smule hjælp blev det krone og Alien Isolation der er blevet Årets Gys. Det har, som få spil baseret på et film, fanget stemingen perfekt. Stefan er også enig.

shadow-of-mordroDet bliver ikke meget mere fredeligt når tankerne går til Årets RPG. Her bliver det igen et tæt løb når Shadow of Mordor, Divinity og Dragon Age krydser klinger. BioWare har spundet en fin og høj politisk historie med Dragon Age, mens Divinity giver alle med ønsket om en hardcore RPG noget for pengene. Mit valg bliver Middle-earth Shadow of Mordor både for den tekniske velgennemførte udgivelse, men også for bl.a. detaljen om at tiden faktisk går mens du er død og kæmper dig tilbage. Magnus var også underholdt da han tog en runde med skyggerne i Middle-earth.

far cry 4Årets Shooter er som sædvanlig et område hvor der er rigtigt mange deltagere. Call of Duty Advanced Warfare, Far Cry 4, Wolfenstein og Titanfall. Min personlige favorit Wolfenstein bringer minderne tilbage da den første rigtige 3D shooter spillet på IBM PC’ere der kostede det blå ned fra himlen. Stadig synes jeg at The New Order har fanget rigtigt meget at den stemning og fornyet så genren virker frisk. Call of Duty er stadig mit favorit arcade shooter. Den giver en fantastisk filmisk singleplayer og super velfungerende multiplayer uanset om du har 1 time eller en dag. Sammenlignet med CoD AW så er Titanfall faktisk det samme på en noget mindre budget. Hvis det skal være en tur med våben af enhver art så er Ubisoft igen med helt fremme med Far Cry 4 som Magnus anmeldte. Dermed tager den stikket som Årets Shooter, specielt hvis du er til at skyde med harpuner.

pes2015Årets Sportsspil er altid afhængig af hvilken sport du lige synes om. Ud af de spil der finder en større opbakning til i Danmark står fodbold stærkest. Dermed bliver dette et slag mellem PES og FIFA. FIFA har fordelen ved at være det etablerede med alle licenser på spillerne på plads, mens PES skal klare sig på at levere en underholdende fodbold oplevelse. For mig at se er det to alen af et stykke for begge benytter en rund bold. Derfor læner jeg mig op af Stefan’s vurdering der har anmeldt både FIFA 15 og Årets Sportsspil som er PES 2015.

 

forza horizon 2Årets Bilspil er også et spørgsmål om præference. Der er flere gode bud i kategorien bl.a. Driveclub, Forza Horizon 2 og The Crew. Driveclub har noget af det bedste grafik og med bl.a. dynamisk vejr og en naturtro gengivelse af de enkelte biler så er det et godt bud. Skal det være mere open world så har Ubisoft sikret en solid fod i døren med The Crew. Årets Bilspil bliver dog Forza Horizon 2. Det har et solidt fundament i kraft af at være anden udgivelse i serien med fokus på at give bil entusiaster en super oplevelse.

 

littlebigplanet-3-listing-thumb-01-ps4-us-09jun14Årets Familiespil er en tur i den legesyge afdeling. Der er mit hjerte faldet på tre forskellige udgivelser som alle har både dansk tekst og tale. Det er Disney Infinity 2.0, Skylanders Trap Team og Little Big Planet 3. Både Disney Infinity og Skylanders er lidt i samme kategori med en kombination af fysisk legetøj og digital spil. Som den lille samler jeg er så kommer der lidt for meget Golem og My Precious i ønsket om at kun jeg måde eje figurerne. Årets Familien spil bliver LittleBigPlanet 3 som Jakob nød sammen med sine børn.

 

super_smash_brosÅrets Brawler er den klassiske historie om at slå på tæven. Det er uanset om det skal være det mere naturtro i form af EA’s UFC, den mere fantasifulde i Soul Calibur Lost Swords eller nogen som også kan gå i kategorien familiespil med Super Smash Bros. BlazBlue og Dragon Ball Z er også de mindre kendte i denne kategori. Der er ikke nogen som Nintendo der kan skabe spil hvor du i samme stue og på samme TV kan spille. Jeg var lige ved at lave en speciel kategori til Mario Kart 8 fordi det er fantastisk underholdende. Nå men Årets Brawler er Super Smash Bros. uanset om du er til Nintendo 3DS eller Nintendo Wii U. Lea synes godt om begge.

destiny logoDer er også masser af andre gode titler og kategorier The Talos Principle er mit bud på et opgavespil og danske Silent Age ville vinde i mobil eller tablet kategori. Jeg har haft utroligt mange gode oplevelser hvor bl.a. Watch Dogs var et lækkert friskt pust og Pure Pool i en grafisk kvalitet jeg kun sjældent ser i indie spil. Valiant Hearts som en helt ny stil og mange mange andre. Lige i denne omgang så er den sidste kategori Årets Spil. Spillet kunne også vinde kategorien Årets Undertippende eller en eller flere af kategorierne ovenfor. Med 14 dage 20 timer og 16 minutters spilletid siden udgivelsen 9. september så er der hos mig ikke tvivl om at Årets Spil er Destiny. Det er ikke det perfekte spil men det året spil. Det har en utroligt tilfredsstillede shooter oplevelse kombineret med raids og strikes sammen med en gruppe af ligesindede. Jeg har savnet et FPS RPG MMO og her har Bungie lyttet og leveret det som jeg vælger at kåre som Årets Spil 2014.

Godt Nytår.

/Jan