Hvis du gerne vil spille PC spil via Steam så har du traditionelt haft to muligheder: De mere teknisk anlagte kunne bygge deres egen personlige gaming rig. Alternativt kunne du vælge at købe en færdigbygget maskine. Begge kræver en interesse for teknik og plads til maskine, skærm, tastatur og mus. I november sidste år kom der så en yderligere mulighed, nemlig Steam Machines. I modsætning til en traditionel gaming rig, så er Steam Machines med et fast operativsystem, kaldet SteamOS, som anvender Steams Big Picture. SteamOS er baseret på Linux varianten Debian 8 (Jessie).

Alienware 06

Steam Machines gør det meget lettere at komme i gang med at spille PC spil. Det enkle understregnes af, at Steam Machines leveres med en Steam Kontroller. Den er anderledes designet end de kontrollere du kender fra f.eks. Xbox og PlayStation, da den er en kombination af et tastatur og en mus. Du kan mappe eller binde hvert enkelt knap på kontrolleren til en tastatur knap. Samtidig kan du kan anvende de to store runde touchpads som mus. Det er selvfølgelig fordi de mere end 6000 spil der findes på Steam som udgangspunkt styres med mus og tastatur.

alienware 10

Der er flere som producerer Steam Machines og GamersLounge har fået lov at kigge på Alienwares Steam Machine. Kender du ikke Alienware så er det Dell’s linje af gaming produkter. Ser du Big Bang Theory, så er Sheldons laptop en Alieware. Den har et let genkendeligt logo. Alienware’s Steam Machine er også designet så den passer diskret ind sammen AppleTV, BluRay, Surround sound eller hvad du ellers har stående af underholdningselektronik. Den er med sin 130 watts strømforsyning noget mindre og mere elegant end f.eks. en Xbox One. Gemmer du strømforsyningen væk så er den endda mindre end PlayStation 4 som dog har indbygget strømforsyning. Hvis du synes det er for meget med det lysnede Alienware logo og Steam logoet i venstre side så kan du vælge en anden farve eller slukket det helt. Jeg kan god lide det er tændt.

Alienware 02

Selve hardwaren er bygget over en Intel i7-4785T processor med 8GB 1600Mhz DDR3L RAM og en NVIDIA GeForce GTX grafik processor med 2GB GDDR5 video RAM og en 1TB 7200 RPM disk. Dermed taler vi også om et system der har væsentligt flere kræfter end de nuværende konsoller. Der findes glimrende tilslutningsmuligheder. Der er indbygget DualBand Wireless AC er med den ene indbyggede antenne giver det op til 433Mbps. Der er BlueTooth 4, to USB 2.0 på forsiden og to USB 3.0 på bagsiden sammen med HDMI-in, HDMI-out, GigaBit Ethernet, optisk audio ud og som kronen på værket en ”hemmelig” låge i bunden med en USB port til den dongle der følger med Steam Kontrolleren. Det er bare smart. Så er den gemt væk på den mest elegante måde. Du kan selv skifte RAM og havde det været min egen maskine havde jeg nok ofret en 1T eller måske endda en 2T SSD disk. Bare fordi man kan.

Alienware 04

Alienware Steam Machine kan med SteamOS afvikle alle de spil som er lavet til dette operativsystem. Du finder rigtigt mange spil og selvfølgelig alle Valve’s egne klassikere som Portal, CS:GO, Left 4 Dead og så videre. Nogle udvikler alene Windows eller Mac mens andre er mere åbne. Hvis du har en Windows maskine kan Steam Machines også anvendes til at streame spil som afvikles på din Windows enhed. Det er så en anden historie. Jeg valgte at afprøve den lille Alienware maskines evner med Alien Isolation. Jeg sværger det er ikke en joke. Det er et spil som udkom sidst i 2015 og med de mange anmelder roser for bl.a. både lyd og billede er det et glimrende udgangspunkt for at teste ydelsen. Jeg gik hårdt til værks og satte alt på maks bortset fra motion blur som jeg ikke er den store fan af. På intet tidspunkt oplevelse jeg at der var problemer. Blæseren går op i omdrejninger uden at det støjer mere end f.eks. Xbox One’s strømforsyning eller en PlayStation 4 som trækker en 60fps shooter.

Alienware 03

Noget som jeg også bemærkede var hastigheder hvormed jeg skiftede mellem chat, browser, opsætning af kontroller og alle de andre funktioner. Der hvor jeg skal vente på at Xbox One får indlæst en eller anden app så kommer menuerne øjeblikkeligt frem på Alienware Steam Machine. Hele bruger oplevelsen med SteamOS er rigtigt lækker.  Menuer er lette og overskuelige, der er gode forklaringer som alle er på dansk.

Alienware 07

Jeg fortsatte og lavede samme opsætning med Counter Strike Global Offensive og Portal 2. Jeg valgte med vilje spil som kunne spilles med Steam Kontrolleren. Mest for at simulerer det at have Alienware Steam Machine stående i stuen efter samme princip som en konsol. Det virker rigtigt godt. Konceptet med at have en analog plade der fungerer som mus, og ikke blot en pind som det kendes fra konsoller, føles naturligt. Samtidig har Steam Kontrolleren to paddles under bunden som er individuelle knapper der kan bindes til den funktion du ønsker. Selv på Xbox One Elite kontrolleren er det blot en dublering af funktioner der findes på XYAB knapperne. Så hele idéen med at kunne tilpasse opsætningen så du kan bruge kontroller til at spille noget der er beregnet til mus og tastatur er velgennemtænkt.

Alienware 05

Der findes standard bindinger af taster til rigtigt mange spil og laver du din egen så kan de automatisk anvendes når du starter et spil. Skulle du ønske at spille med mus og tastatur så er det bare at sætte det til. Så er du måske også på vej mod et mere dedikeret gaming setup. Bedst af alt så tager jeg hele min samling af Steam spil med mig over alt. Så skulle jeg en dag vælge en stor Alienware gaming rig eller måske endda bygge min egen, så har jeg hele mit spilbibliotek med. Når jeg kigger efter spil så er der både masser af gratis spil og selv dem jeg skal købe er i et noget andet prisleje end på konsollerne.

Alienware 01

Der er hos mig ingen tvivl om at SteamOS og Steam Machines lukker det hul der er mellem konsoller og PC gaming. For alle der ikke er dybt begravet i Battle.net, Origin, uPlay, GOG og andre tjeneste, så er der masser af underholdning at hente i en verden baseret på Steam, verdens mest udbrede og gratis spiltjeneste, og SteamOS som giver den enkle tilgang der kendes fra konsoller.

alienware 08

Alienware har tradition for gaming gear af høj kvalitet og det leverer de også med denne Steam Machine. Maskinen er lækkert designet og passer perfekt sammen med andet underholdningselektronik i stuen. Fra din sofa får du adgang til verdens største spiltjeneste uden at det koster en krone. Alienware Steam Machine er i toppen af skalaen. Med den innovative Steam Kontroller styrer du præcist rundt uanset om du spiller Alien Isolation, Portal 2, XCOM, Counter Strike Global Offensive eller et af de mange andre spil til SteamOS. Alienware Steam Machine har fanget mig og så er skridtet til at opgradere med mus og tastatur ikke langt væk.

Du kan se mere om sortimentet her: http://www.alienware.dk/steammachine/

Vi siger tak til Alienware / Dell & Mannov for lån.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægDestiny fejrer Valentine’s Day fra i morgen
Næste indlægThe Awakening DLC anmeldelse
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
alienware-steam-machine-anmeldelseAlienware har tradition for gaming gear af høj kvalitet og det leverer de også med denne Steam Machine. Maskinen er lækkert designet og passer perfekt sammen med andet underholdningselektronik i stuen. Fra din sofa får du adgang til verdens største spiltjeneste uden at det koster en krone. Alienware Steam Machine er i toppen af skalaen. Med den innovative Steam Kontroller styrer du præcist rundt uanset om du spiller Alien Isolation, Portal 2, XCOM, Counter Strike Global Offensive eller et af de mange andre spil til SteamOS. Alienware Steam Machine har fanget mig og så er skridtet til at opgradere med mus og tastatur ikke langt væk.