Gotham City Impostors er udkommet som download til pc, Xbox og PlayStation. GCI har sneget sig ud af bagdøren hos Warner Bros. hvilket slår mig som underligt når det nu er en af de største spillicenser på markedet. Samtidig er det udviklet af Monolith som også har givet os F.E.A.R. og Condemned. Nå, nu er det hentet og skal have den store tur.
Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en videoanmeldelse. Foretrækker du at læse anmeldelsen findes den nedenfor.
http://www.youtube.com/watch?v=rQcd97oFNvc
Gotham City Impostors er en klassebaseret first person shooter. Klassebaseret betyder hver figur har sine helt egen evner. Det er betyder, at en med en stor krop er langsom, mens en med en lille krop er hurtigere, at du kan vælge om du vil have en gadget hvor du kan svæve eller rulleskøjter så du er hurtig. Jeg er sikker på, at du både kender og forstår konceptet. GCI spilles online 6 mod 6. Der findes dog en række udfordringer i hver af de fem baner hvor du kan optjene ekstra points. Der findes tre spiltyper. Traditionel Deathmatch, Fumigation som minder om Domination og endelig Psyc Warfare som er en slags omvendt Headquarters. Når først du har erobret området så bliver fjenderne helt kullerede så de er lige til at skyde.
Hvert hold støtter enten Batman eller Jokeren og fordi de har adgang til et begrænset budget så er det med rigtigt våben og hjemmelavede gadgets. De forskellige våben er fine, selvom det er de hjemmelavede gadgets som virkelig underholder. Der er rulleskøjter så du kan komme hurtigt rundt, vinger så du kan svæve, en gribekrog med manuel oprulning og sko med fjedre. Det passer alt sammen flot sammen med de skæve figurer med Batman logo klistret på tøjet og Jokerz i skrigende farver. Husk endelig at tage en tur gennem Initiation, som er indvielsesritualet. Det giver en glimrende og humoristisk introduktion til Gotham City Impostors. Se bare med her.
Samtidig er de enkelte baner fyldt med interaktive elementer som er med til at gøre det endnu mere spændende at komme rundt. Det er f.eks. trampoliner, ramper og udluftningsgitre. Når du udforsker de forskellige baner opdager du masser af fede steder at campe, og områder ideelle til baghold. Banerne som er Ace Chemicals, Crime Alley, Amusement Mile, Docks og Gotham Power er varierede i både størrelse og design. Der kommende endnu én bane i marts 2012 sammen med en række mindre fejlrettelser. Denne DLC pakke er gratis.
Det kunne da også lige passe andet, for fem baner er det alt for lidt når der alene er tale om et multiplayer spil. Det er lagt fra det, som jeg synes er det største problem. Det er den tid det tager om at få låst op for nye våben- og kostume-dele. Du får kun ganske få håndører for hver kamp og kun ganske få erfaringspoint. Har du ikke tålmodighed til at sparer de 1000 mønter sammen, som de mere morsomme ting koster, kan du altid bruge rigtige penge. Dermed få Gotham City Impostors den tvivlsomme ære at være det spil som suverænt har lagt de fleste og dyreste in-game køb jeg nogensinde er stødt på. Der går lidt for meget Sælger Helge på Brede Fælge, to for en fem’er og tre for en ti’er over denne del.
Teknisk set er spillet velfungerende. Jeg har oplevet enkelte problemer med matchmaking og det skulle blive løst med den kommende opdatering. Grafisk er stilen en blandet fornøjelse. Baner og figurer er designet med humør og farver mens bl.a. opgraderinger mest minder om noget som jeg kender fra BioShocks plasmid filmene. Lydsiden og kommentarer støtter det morsomme selvom jeg savner lyd på indlæsning når der nu skydes op i luften af de små figurer.
Gotham City Impostors er rigtig fin og uforpligtende underholdning. Det er et spil der på mange områder viser, at med den rigtige idé så kommer man lagt. Begejstringen bliver behersket når du opdager at der faktisk er 1000 niveauer du skal igennem inden du kan låse op for alle elementer. Det får den samlede vurdering af Gotham City Impostors til at lande på et stort 3-tal. God fornøjelse.
Udemærket udnyttelse af Batman licensen Masser af sjove gadgets Afslappende fps underholdning Alt for få baner og spiltyper Det tager for lang tid at låse op for nye ting |