AOC, der er en af verdens førende brands på display markedet, præsenterer sit første hovedmonterede display på gamescom i Køln fra d. 18. – 21. august 2016.

Virtual reality har historisk haft en tendens til at blive udråbt til den næste store ting, for så at fejle totalt kort tid efter, når hypen har nået sit højdepunkt. I 2016 tyder alt dog på, at udviklingen og den underliggende teknologi denne gang er god nok til, at det er kommet for at blive. Goldman Sachs sagde endda i en rapport i januar, at VR ”har potentialet til at skabe en industri på flere milliarder dollars og muligvis være lige så nyskabende som opfindelsen af PCen1”. Der er lige så mange anvendelsesmuligheder for VR, som der er for computere og smartphones og udover de åbenlyse, gaming (og militæret), kan VR også bruges til videounderholdning, live events, uddannelse, sundhed, ingeniørarbejde og sågar detail- og ejendomshandel. Er du interesseret i at få et førstehåndsindtryk af dit nye hjem, der ligger flere hundrede eller tusind kilometer væk fra sofaen i din gamle lejlighed? Så tag bare et VR headset på og gå en tur… Og listen af nye muligheder bliver kun endnu længere, efterhånden som teknologien udvikles. 

For AOC er indtrædelsen på HMD markedet et naturligt skridt, siger Stefan Sommer, Director Marketing & Business Management EMEA: ” Som et datterselskab til verdens største display fabrikant, har vi på AOC altid været med fremme på udviklingen på skærmområdet uanset, om de står på et skrivebord eller sidder monteret på hovedet af folk. Jeg er sikker på, at vores nye VR headset kun er begyndelsen på en interessant udvikling, og at vores AOC kunder kan se frem til endnu flere spændende produkter i den nærmeste fremtid.”