Hvis du allerede har oplevet alt der er i Assassin’s Creed Valhalla, så kan du godt glæde dig til den næste udvidelse kaldet Forgotten Saga. Ubisoft annoncerede fornylig med en ny trailer, at Forgotten Saga kommer til at byde på roguelike gameplay, og at DLC’en bliver helt gratis for alle.

Assassin’s Creed Valhalla Forgotten Saga blev annonceret tilbage i midten af Juni, og fans af serien lyder til at glæde sig til den kommende nye udvidelse til spillet. Udivdelsen skulle være roguelike, og du kender sikkert termen fra dungeon crawler spil. Her skal man blandt andet gennem områder der bliver vilkårlig genereret, samtidig med at man skal bekæmpe fjender og finde loot. Hvis man dør, så bliver man sendt tilbage til starten og alt bliver genstartet, men med en ny oplevelse.

Udgivelsesdatoen for Forgotten Saga blev ved et tilfælde annonceret via en Youtube kommentar. En bruger på Reddit kaldet Adam135790 postede et indlæg med et screenshot, hvor den officielle Ubisoft konto svarer på et spørgsmål om hvornår den udkommer. Svaret her er den 2 August.

Så det er allerede lige om lidt at vi kan få endnu mere Assassin’s Creed Valhalla indhold og så det at udvidelsen bliver gratis, er slet ikke dårligt. Men udover Forgotten Saga, så kan vi allerede glæde os til September. Her vil Ubisoft via et event hylde hele Assassin’s Creed serien, og ikke mindst hvad fremtiden bringer for serien. Mange ser frem til nyt om Assassin’s Creed Infinity og andre titler. Tidligere rygter har bl.a. tydet på at der kommer en remaster el. remake af det aller første Assassin’s Creed spil i serien.

Assassin’s Creed Valhalla udvidelsen Forgotten Saga udkommer d. 2 August, 2022.

Assassin’s Creed Valhalla er at spille nu på PS4, PS5, Xbox One, Xbox Series X|S og PC.