Hvis du er mest komfortabel med spil som benytter lange video mellemsekvenser til historie fortælling, mens du guides frem med checkpunkter til de episke højdepunkter hvor spil mekanikken kyles overbord til fordel for Quick Time Events, så er Bloodborne ikke noget for dig. From Software har en lang og stolt tradition for at lave spil der kræver noget af dig som spiller. De står bag Souls serien og selvom Souls ikke indgår i denne PlayStation 4 eksklusiv så er Bloodborne uden tvivl skabt af det samme stof.

bloodborne 05

Hele handlingen foregår i byen Yharnam der er fri fantasi og minder om en gotisk version af en victoriansk engelsk købstad. Her er du er på jagt efter en mixtur der efter sigende skulle kunne helbrede enhver dårligdom. Det er også din opgave at optrævle historien gennem samtaler og, en sjælden gang, via en video mellemsekvens. Da du ankommer til byen er det tydeligt at legenden om mixturen ikke holder vand. Alle dyr og beboere er blevet angrebet af en sygdom der har transformeret dem til frygtelige fjender. Du skal forsøge at overleve natten ved at kæmpe dig vej ud af byen.

bloodborne 02

Selvom Bloodborne ved første øjekast virker som et hack’n’slash så er det et action rollespil. Så snart du er gennem den korte introduktion så vil du hurtigt føle dig hjemme i en velfungerende struktur der er bygget over de facto standard for genren. Hvis du er jomfrueligt RPG gamer så er måden, at få våben og udstyr ved at åbne figur oversigten og placere objektet på repræsentationen af din figur. Der fra er det sådan set bare et spørgsmål om at komme i gang med at udforske og nedkæmpe horder af fjender.

bloodborne 03

Har du ikke tidligere spillet et Souls spil så kan gameplayet koges ned til følgende: Bevæg dig gennem et område mens du nedkæmper fjender for at få Blod Ekkoer indtil du når til bossen for området. Slå bossen ihjel og fortsæt til næste område. Det lyder enkelt ikke? Bloodborne er bare et brutalt mareridt hvor et møde med 3 eller 4 fjender hurtig kan ende med din alt for tidlige død. Så taber du alle dine Blod Ekkoer, som er spillets møntfod. Når du frem til stedet du døde uden at blive dræbt kan du samle dem alle op. Ellers går de tabt for evigt. Der er ganske få check punkter og specielt til du har slået den første boss ihjel er det lagt mellem dem.

bloodborne 04

Det kan virke urimeligt svært og det er det også selvom From Software har gjort meget for at gøre spillet meget lettere tilgængeligt. I modsætning til Souls bevæger du dig med samme hastighed uanset hvor meget udstyr du samler op på din vej. Der er også færre våben og ethvert fuld opgraderet våben kan benyttes til at gennemføre spillet. Noget af det som jeg var meget spændt på var udskiftningen af skjold med skydevåben. Det har vist sig at være særdeles velfungerende. Bloodborne er nu et spil der belønner den offensive spiller i modsætning til at stå bag et skjold. Skydevåben er ikke så kraftige at de ødelægger de nærkampe som er så karakteristiske. Nej de lammer bare en fjende så du får en bedre chance med dit nærkampsvåben.

bloodborne 01

Alle nærkampsvåben har også en to hånd indstilling, det er indikeret med den lille gul/grå prik under oversigten. Dermed har du bedre muligt for at overleve hvis du uforvarende ramler ind i en større gruppe af fjender. Det hele kulminerer selvfølgelig i en boss kamp. Faktisk kan du slet ikke opgradere dit våben før du har slået den første boss ihjel. Dermed er det at betragte som træning at du møde en bred vifte af fjender med meget svage våben og utilstrækkelig rustning, inden du for alvor kan komme i gang. Der kommer mange boss kampe og hver kræver sin helt egen strategi som kan tage dig timer at komme op med. Du skal selvfølgelig vælge at hente hjælpe på Internettet, hvis du synes en opgave er for svær.

bloodborne 07

Der er også multiplayer både i form at en invasion hvor du skal slå en anden spiller ihjel og hvor du kan kalde på hjælp i et område. Mens du spiller historien igennem kan du både læse meddelelser fra andre spillere og lægge dine egne beskeder til dem som kommer forbi. Noget som også bliver en udfordring er Chalice Dungeons som er tilfældigt, eller proceduralt, skabte områder. Du skal finde en Chalice sammen med rituelle materialer som så skaber en helt unik labyrint som du kan udforske for at finde større og bedre skatte og udstyr. Det er virkeligt smart lavet.

Det er et tredje persons spil og dermed vil der opstå problemer med kameraet. Det er til nogen grad løst ved at du kan låse fjender fast, selvom det ikke altid virker. Boss kampe kan især blive frustrerende hvis du får dig placeret i et område hvor du blive låst fast.  Spil i tredje person med kamera som spilleren kan styre vil altid have denne udfordring og jeg har endnu ikke set det løst. Så den eneste tekniske ting jeg har af anke er de lange load tider mellem baner og den sikre base der kaldes Hunters Dream (Jægerens Drøm). Derudover så er det endnu et spil der viser den formidable styrke som findes i PlayStation 4. Det gælder både den grafiske repræsentation og en uhyggelig lydside.

bloodborne 06

Bloodborne er et action RPG som er tilstrækkeligt tilgængelig for nybegyndere og stadig udfordrende nok for fans af From Softwares tidligere Souls udgivelser. Hvis du ikke er tilfreds med spil som benytter lange video mellemsekvenser til historie fortælling, mens du guides frem med checkpunkter til de episke højdepunkter hvor spil mekanikken kyles overbord til fordel for Quick Time Events så er Bloodborne spillet for dig. Ingen andre spil giver større tilfredsstillelse end det at nedkæmpe en boss i Bloodborne. Det rammer en topkarakter.

Overblik
Vurdering
Forrige indlægHouse of Wolves udkommer 19. maj
Næste indlægTitan Souls ude nu
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.