Fut fut! Vi er hoppet på anmelder toget med Bounty Train. Her har vi et spil som giver dig lidt af det hele. Her får du både lov til at styre nogle klassiske gamle tog, skyde nogle indianer, handle med vare og meget mere. Men lad os da lige dykke ned i historien.

Bounty Train går ud på at man er en søn af en jernbanebygger. Ens far dør på tragisk vis og dermed er hans arbejde med jernbanerne ikke færdiggjort. Drømmen var en strækning igennem flotte omgivelser. Men modparten i firmaet ville hellere have den hurtige og billige vej, igennem indianer territorium. Efter farens død, mistede han hermed aktiemajoriteten og retten til at bestemme hvor den nye jernbane skulle ligge. Derfor er det nu truende tæt på, at mange indianere må forlade tippier og telt, til fordel for rige menneskers luksus på skinner. Men her kommer du ind i billedet. Det er nu din opgave at samle dine søskende og få dem overtalt til at gå sammen, så aktiemajoriteten ligger hos dig og dermed skåner en masse menneske liv, lige sådan som far havde drømt om. Det lyder ekstremt seriøst, men inden man mister helt pusten over det, så er det ikke så slemt som det lyder.

ss_4a57f45761ac8b481026b93dfe4800a39a3d3946.1920x1080

I spillet har man muligheden for at starte ud med en tutorial, der lige viser dig hvordan det hele fungere og hvad der er hvor. Men herefter er man så på egen hånd, hvilket kan være lidt skræmmende i starten. For igennem det meste er man overladt til sig selv og de valg man tager kan have konsekvenser allerede fra starten af. Er man lidt mere fortrolig med spil som dette, kan man give sig i kast med Hardcore Mode. Her er det sparsomt med start kapitalen og dør man (som er næsten 100% garanteret) så er det game over og tilbage til start.

I Bounty Train starter du ud med en lille sum penge og dit eget tog. Desværre er det ikke særlig mange startpengene man begynder med og problemet er at alt koster penge. Det er derfor vigtig at tænke over de træk der laves, da alt har påvirkning på din pengepung. Toget du ejer har brug for kul, så det skal købes. Der er vejtolden og suspekte mennesker på din vej, som kræver penge for at passere. Alternativet er en hårdhændet skudduel, men det skal man bestemt ikke kaste sig ud i fra starten. For møder man enten andre cowboys eller indianer på hest der vil dig ondt, tøver de ikke med at hoppe på dit tog. Her skal du så slå dem ihjel, samtidig med at passe på, når de får lyst til at sætte ild til et af dine togvogne.

Dit tog kan udstyres med lidt af hvert. Du kan købe ekstra godsvogne og passagervogne, som er meget nødvendig lidt senere i spillet. For selvom du starter med begge dele af førnævnte, så er der kun plads til en enkelt passager . På vognen kan man tydelig se at der er masser af sæder tilgængelig og dog, kan der kun være plads til én. Men derimod kan du have folk ansat til forskellige poster på dit tog. For i hver by er der altid mennesker der leder efter et arbejde og de kan noget forskelligt alle sammen. De hjælper dig så i skuddueller og med at holde toget kørende. Udover de arbejdsløse, er der også folk der gerne vil med til en given by mod betaling. En anden god måde at tjene en ekstra skilling på er at transportere gods. I hver by er der et rådhus der kan give transport opgaver. Det kan være madposer der skal til Boston eller våben der skal til Chicago. Men misser man den deadline der er sat, så skal man betale en bøde.

ss_b4c1d9b9166dc30bb8472d83e9e8ecd829bcc38a.1920x1080

Spillet har sin helt egen grafiske stil, hvilket passer rigtig godt til genren og gameplayet. Hver by man kommer til har lidt forskelligt udseende, men ellers er de ting man kan lave i byerne meget det samme. Udover byerne, så har man også et kort at se på, hvori alle byerne er på. Man har hele vestkysten at rejse rundt i. Når man rejser imellem byerne, ser man bare toget på kortet trille hen til den valgte by. Det er ikke så forfærdelig spændende.

Hvis man støder ind i indianer eller andre banditer, så ser man toget lidt tættere på. Så skifter det nemlig over i en anden stil, hvor man følger toget og så skal kæmpe sig vej hen til næste by. Når man ser toget tæt på, skal man udover at bekæmpe de der står i vejen for dig og din destination, også styre toget. Her skal man udnævne bare en enkelt person, til at skovle kul på kedlen. Man får også lov til at bestemme togets fart og bremse, når der kommer skarpe sving. Bare for sjov skyld, kan man også trutte med tågehornet. Den har ingen funktion udover det, men fedt at man kan.

ss_aa7ed497b824630ab308dcf52d9a9001e4ee8282.1920x1080

Bounty Train er et hyggeligt spil at sidde med. Men det er dog ikke et spil man bare lige bruger 5 min. med. Spillet har sin charme i både gameplay og grafik. Der er mange ting at se til på sin tur igennem USA og dog er aktiviteterne meget begrænset. Kan man lide simulator/trading/RPG spil, så er den her helt sikkert en tur værd.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægRollercoaster Tycoon World har fået en udgivelses dato
Næste indlægCall of Duty: Black Ops III kampagne trailer
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
bounty-train-anmeldelseBounty Train er et hyggeligt spil at sidde med. Men det er dog ikke et spil man bare lige bruger 5 min. med. Spillet har sin charme i både gameplay og grafik. Der er mange ting at se til på sin tur igennem USA og dog er aktiviteterne meget begrænset. Kan man lide simulator/trading/RPG spil, så er den her helt sikkert en tur værd.