Denne jul kan du og vennerne få jer en hjernevridende oplevelse med Big Brain Academy: Brain vs. Brain, der er et sjovt nyt partyspil, som alle kan være med til! Spillet udkommer til Nintendo Switch den 3. december.

Kæmp hjerne mod hjerne med andre spillere i en række sjove aktiviteter, der helt sikkert vil teste både din hjernekapacitet og dine reflekser. Dr. Lobe (din distingverede vært og guide i spillet) er altid til rådighed med masser af tips, og med muligheden for at hver spiller kan indstille sin egen sværhedsgrad, kan folk i alle aldre og på alle niveauer spille mod hinanden i udfordringer, der vil teste hukommelse, analyse, identifikationsevner og meget mere.

Ud over sjove multiplayerfunktioner byder Big Brain Academy: Brain vs. Brain også på singleplayermuligheder, der er perfekt til daglige øvelser til at finpudse og forbedre din Big Brain Brawn-score. Disse aktiviteter er en herlig måde at starte dagen på eller slappe af med om aftenen. Og med Nintendo Switch kan du udfordre dig selv når som helst og hvor som helst!

Det centrale gameplay i Big Brain Academy: Brain vs. Brain består af en række forskellige hjernevridende aktiviteter fordelt på fem kategorier: Identifikation, hukommelse, analyse, udregne og visualisere. Der er et bredt sortiment af sjove aktiviteter, der udfordrer din hjerne på forskellige måder. Disse aktiviteter kan spilles solo, med op til tre andre spillere lokalt eller endda mod hjerner fra hele verden online.

De forskellige spilfunktioner:

  • Party Mode: Op til fire spillere kan spille “brain vs. brain” for at opnå de højeste point ved hurtigt at gennemføre aktiviteterne. Ved at justere sværhedsgraden fra den letteste (Sprout Class) til den sværeste (Super Elite Class) ændres aktiviteterne – den sværeste indstilling er noget af en udfordring! Hver spiller kan indstille sin egen sværhedsgrad for at skabe ligevægt i spillet, så fx børn kan sagtens konkurrere mod deres forældre!
  • Practice Mode: Her kan spillerne spille deres yndlingsaktiviteter igen for at optjene høje point og medaljer. Dette er en fantastisk måde at forbedre dine færdigheder på, så næste gang du konkurrerer mod venner eller familie i en multiplayerkamp, kan du måske øge dine chance for sejr!
  • Test Mode: Her bliver spillerne testet i fem aktiviteter. Til sidst præsenterer Dr. Lobe dig for din Big Brain Brawn-score. Gå efter den højeste score, så kan du forbedre dine chancer i den næste hjerne mod hjerne-kamp! Regelmæssige test giver dig mønter i spillet, som du kan bruge til at låse op for kostumer til din avatar. Det er nemlig altid sjovere at teste din hjerne, når du er klædt ud som en nuttet killing!
  • Ghost Clash Mode: Du kan også udfordre din families spildata – såkaldte Ghosts – eller gå online for at kæmpe mod dine venners spøgelser eller mod tilfældige spillere fra hele verden i Ghost Clash Mode.