Du har sikkert set en lille teaser fra Burger King poppe op på de sociale medier, hvor burgerkædens egen maskot åbner en pose, hvori der er en PS5. I hvert fald opstarts lyden fra konsollen og blåt lys, er i posen. Men rygterne har sviret på alt, lige fra at Sony snart ville vise konsollens UI, konkurrencer eller noget helt tredje. Men nu ved vi hvad det hele går ud på, og ja, det er kun for amerikanerne.

Lige siden den lille teaser fra Burger King kom ud på Twitter, og Sony PlayStation ligeledes retweeted videoen med et par “tag og lyt” emojis, så har folk håbet på noget helt nyt om PlayStation 5 som udkommer i næste måned. Men der er ganske enkelt tale om en kampagne på tværs af Burger King og PlayStation.

Kampagnen går ud på, at hvis man køber for $5 eller derover fastfood fra Burger King, så får man en “Game Token”. Den her Game Token kan så bruges på deres officielle App, hvor du får et skrabelod.

Her kan du vinde lidt forskelligt og der udloddes en del af hver gevinst:

  • 1000 PlayStation 5 konsoller
  • 2000 Sackboy: A Big Adventure (Digital Kode)
  • 2000 Demon’s Souls (Digital Kode)
  • 1000 PlayStation Now 3-Måneders medlemsskab (Digital Kode)

Derudover kan man også vinde mad kuponer til alt lige fra sodavand til Whoppers i Burger King.

Så der har vi hvad den lille teaser gik ud på. Taco Bell i USA har samme form for kampgane kørende, bare hvor man kan vinde en Xbox Series X eller andre goodies.

Hvis du tilfældigvis befinder dig i USA, så kan du deltage i Burger King og PlayStation kampagnen fra i morgen og indtil d. 22 November. Bosiddende i EU? Desværre, ingen lignende kampagne at finde her hjemme.

Sony PlayStation 5 udkommer d. 19 November, 2020.