cod aw 01Call of Duty er som serie det bedst sælgende nogen sinde og har flere rekorder. Dette års udgave kaldes Advanced Warfare og er sat 50 år ude i fremtiden. Det er i kontrast til en nutid hvor grådige politikkere tager beslutninger baseret på deres private økonomi. Det er uanset om det er en statsminister der leaser sin bil i Tyskland eller en EU kommisærer der hjælper multinationale virksomheder med at slippe for at betale skat. I fremtiden er det verdens største private hær, Atlas, ledet af Jonathan Irons (spillet af Kevin Spacey) der skærer igennem når politikkere med ryggrad som en kop kakaomælk ikke magter opgaven.

cod aw 02Dermed er der lagt i kakkelovnen når vi igen tager på en forrygende tur med singleplayer delen i CoD AW. Atlas har skabt et exo-skellet som soldater kan udstyres med og det givet dem overmenneskelige kræfter. Samme princip som i filmen Elysium.Der er, som vi kender det, en blød introduktion til de forskellige funktioner og de mange nye våben. Der er masser af spændende og varieret teknologi som er lige dele fantastisk som det er sandsynligt. Bl.a. kan du toggle mellem granattype når du kar den i hånden. Noget du lige skal vende dig til. Det giver en stor frihed at vælge en nær fremtid som skueplads så emner som virkeligt er oppe i tiden, som f.eks. anvendelsen af droner, kan køres helt ud i det ekstreme. Det er som jeg kender det fra alle de andre kampagner i CoD en forrygende rutsjebanetur.

cod aw 08Basalt set så er det stadig den kendte og elskede first person shooter oplevelse, selvom det er tydeligt at spilmotoren synger på sidste vers. Det er ikke så udpræget i kampagnen hvor man har valgt quick time events i de mere heftige action scener for at dække over spilmotoren. Jeg har primært spillet Xbox One versionen og den har den bedste kvalitet i QTE, mens den dropper til 1360×1080 i det er mere traditionel gameplay hvor du har fuldt kontrol. Spiller du multiplayer bliver alderen mere tydeligt hvor både PS4 og XO udgaver ikke har en samme kvalitet i overflader (teksturer) som ses i nyere spil. Dette bliver endnu tydeligere på XO som fast har 1360×1080 i multiplayer. Her et år efter udgivelse af nye konsoller så forventer jeg at se 1080p 30fps som minimum i AAA titler. Hele tiden.

cod aw 04Sledgehammer Games har på multiplayer siden valgt en helt ny spiltype som de kalder Combat Readiness Program. Det er Team Deathmatch uden kill cams og uden den sidste score liste. Dermed har du mulighed for at løbe rundt og skyde uden at du konstant bliver mindet om at du er den som ligger i bunden og må tage hovedparten af ansvaret for at dit hold taber. Det synes jeg er en fin måde at få introduceret spillere til multiplayer uden at det bliver mindre underholdende af den grund.

cod aw 06Det er klart at den store forskel som Slegdehammer briger ind i CoD universet er exo-skellettet. Det har forskellige former for evner med kamuflage og andet som på en eller anden måde har været set før. Det nye er mulighed for at dobbelt hoppe og i forbindelse med hoppet at booste fremad. Det giver en helt anderledes dynamik og hastighed i multiplayer. Det hjælper også utroligt at muligheden for at quick scope stort set er fjernet. Det ville også være ødelæggende for gameplayet hvis du kunne stå i et hjørne og quick scope en som dobbelt hoppende. Nej alt i alt så giver det mindre camping og meget mere dynamik og muligheder selv i deathmatch hvor langt de fleste har en tendens til at campe når de er foran. Den går ikke i AW.

cod aw 07Desværre så har Sledgehammer også vagt den gammeldags måde at låse op for våben. Det betyder at du låser op for våben baseret på antal XP og at du til hver våben skal låse op for tilbehør ved at anvende våbenet. Det giver ingen mening i en shooter. Alle jeg kender har et favorit loadout og selvom der kommer en ny udgave af CoD så er langt de fleste hurtige til at finde den kombination som bedst matcher deres spillestil. Hvorfor skal jeg tvinges gennem, for mig, komplet værdiløse våben? Nej giv mig Ghost metoden hvor jeg får et antal point som jeg så kan anvende til at købe det udstyr jeg mener passer mig bedst.

cod aw 03Modsat er det lagt en stor indsats i at lave baner som passer til de nye muligheder. Samtidig er det kommet en lille fiks ting på langt de fleste kill streaks og det er mulighed for at vælge det så det summerer selvom om du dør. Du skal selvfølgelig skrabe flere points sammen, men du har mulighed for at få det samme kill streak som ham der vælger at tænde bål i et hjørne og samle kills sammen på bekostning af holdet. Jeg mener det virker balanceret når man kigger på det som helhed. Det er også der hvor jeg stort set kan matche våben stats mellem AW og tidligere udgaver hvilket næppe er en tilfældighed. Der er ingen erstatning for erfaring når der skal laves multiplayer.

Samlet set så er Call of Duty Advanced Warfare endnu en solid block buster der nok skal finde vej til mange hjem, uanset om du spiller PC, PlayStation eller Xbox. Det er forrygende 8 timer med en kampagne hvis du udfordrer dig selv og der er mange timers underholdning med kongen af militær multiplayer. Sledgehammer Games beviser med Call of Duty Advanced Warfare at de fint kan klare sig helt uden støttehjul. Rigtigt god fornøjelse.

Spillet er leveret af Activision Nordic.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægDisney Fantasia: Music Evolved anmeldelse
Næste indlægDisney Infinity 2.0 Originals ude i butikkerne
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS5. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.