Sledgehammer Games har annonceret at hvis man vælger at spille Call of Duty: Vanguard på PlayStation, så vil der være en del gratis indhold at hente, eksklusiv til platformen.

Tidligere postet på PlayStation.Blog blev det annonceret hvad man kan forvente af eksklusiv indhold til Call of Duty: Vanguard på PlayStation. Indholdet inkludere månedlige dobbelt XP events, ekstra brugertilpassede loadouts, og 5 tier skips hvis man køber Battle Pass bundle. Derudover får de der spiller på PlayStation også en ny Combat Pack for hver ny sæson (PS Plus medlemmer eksklusivt), såvel som +25% weapon XP når man spiller sammen med venner online i et party.

Her er listen samlet af Twitter kanalen CharlieIntel:

Activision og Sony indgik en stor aftale som gør at PlayStation spillere får adgang til indhold, før andre platforme. Det gør sig også stadig gældende her med Call of Duty: Vanguard. Tidligere havde PlayStation spillere også adgang til at afprøve Vanguards Champion Hill mode, og det samme gjaldt for spillets beta som var ude først på PlayStation og dernæst på Xbox og PC.

Før i tiden var det Microsoft der havde en eksklusiv aftale med Activision og Call of Duty generelt. Men det hele skiftede tilbage i 2015, hvor PlayStation vandt retten til eksklusiv indhold da Call of Duty: Black Ops III udkom. Siden da har PlayStation modtaget eksklusivt indhold for Call of Duty serien og det samme for Destiny som også blev udgivet af Activision.

Call of Duty: Vanguard udkommer d. 5 November, 2021 på PS4, PS5, Xbox One, Xbox Series X|S og PC.