25-års-jubilaren Cooler Master lancerer nu en tilføjelse til deres MasterWatt-serie, der er en udvidelse af virksomhedens 80 PLUS Bronze-certificerede produkter. Cooler Master har skabt MasterWatt-serien til brugere, der ønsker kvalitetsfunktioner parret med effektiv Bronze-strømforsyning.
Den nye serie af strømforsyninger har et forbedret og fuldt modulerbart design, bedre kabler og et innovativt, semi-vifteløst system. På indersiden finder man en “dual forward” (DC-til-DC kredsdesign), som sikrer en stabil +12V-udgang selv ved tværbelastning. MasterWatt er en gennemtænkt efterfølger til strømforsyningerne i den klassiske GM-serie, der er blevet solgt i stort antal i hele verden.
Community-inspireret innovation 
Feedback fra Cooler Master-brugere i hele verden har været inspiration for en stor en del af indholdet i MasterWatt-serien. Fx er alle kabler blevet ændret for at give plads til et større kabinet og for at følge trenden med bedre kabelhåndtering. Det har givet 14 % længere kabler end tidligere generationer. MasterWatt-serien bruger mere ledende PCI-e-kabler med 16AWG, der giver mindre modstand og effektivt øger grafikkortets strømforsyning.
Global garanti

Cooler Master har brugt sit omfattende netværk af distributører og partnere for at sikre, at MasterWatt møder deres behov. Som et resultat heraf er MasterWatt-modellerne lavet til at levere mere, samtidig med at de er omkostningseffektive. Alle modeller opfylder internationale sikkerhedsstandarder samt miljøproduktionskrav og er udstyret med alle nødvendige sikkerhedsfunktioner. Samtidig opfylder MasterWatt-designet strenge krav til støjforurening, nemlig under 30dBA. Alle modeller vil være tilgængelige i det sædvanlige leverandørnetværk og er dækket af en global garanti på fem år.

 

Den stille revolution

Små, gennemtænkte detaljer i strømforsyningens design giver en mere lydløs PC. Den indbyggede vifte er en lydsvag Silencio-model, der også er kendt for at reducere støjen i Cooler Masters kabinetter og termiske produktserie. Viften har fejeblade for mindre luftturbulens og driftssikre, forseglede LDB-lejer. Forbedringer i flere komponenter betyder, at strømforsyningen giver et output uden vifte på op til 15 % af det nominelle watt-forbrug. Hybridenheden har en jævn viftekurve, som giver mindre eller ingen lyd, mens den leverer den nødvendige kølning til alle udgangsniveauer. Cooler Master har med MasterWatt-serien forpligtet sig til at mindske støj og fortsætter også i fremtiden med at udvikle og implementere teknik, der yderligere kan reducere støj i deres strømforsyningsprodukter.

Pris og tilgængelighed
MasterWatt-modellerne forventes tilgængelig i butikker i udgangen af oktober måned.

MasterWatt 450    MPX-4501-AMAAB-EU    € 59,99
MasterWatt 550    MPX-5501-AMAAB-EU    € 69,99
MasterWatt 650    MPX-6501-AMAAB-EU    € 79,99
MasterWatt 750    MPX-7501-AMAAB-EU    € 89,99

Lokale priser er endnu ikke bekræftede.

For mere information besøg www.coolermaster.com