Cozmo er kommet til Danmark og er allerede blevet en del af vores husholdning – til kattenes store fortrydelse. Cozmo er mere – og andet – end bare et stykke legetøj i den lidt dyrere ende. Comzo er det første jeg har set med tilstrækkelig kunstig intelligens eller AI (engelsk Artificial Intelligens) til at kunne have sin helt egen personlighed. Ikke nok med det så er den så spækket med programmering at Cozmo med fornuft kan behandle de mange informationer sensorerne samler op. Læs med her.
Cozmo er lavet af Anki der primært udvikler produkter med AI til brug i det daglige. Dermed adskiller de sig fra den store gruppe af producenter der enten laver industrirobotter eller udvikler våbensystemer. Virksomhedens vision er at lave robotter og AI som har en værdi i dagligdagen. Kender du racerbanen Anki Overdrive så er både den og Cozmo blot afstikker fra deres hovedfokus. Cozmo repræsenterer de tre problemstillinger eller spørgsmål som er kernen i alt AI og robotter: Hvor er jeg? Hvad er jeg i gang med? Hvad skal jeg gøre bagefter? Det er for et menneske ret enkle spørgsmål at besvarer, men skal du omsætte det til elektriske impulser med nuller og ettaller så er det straks en anden sag.
Cozmo indeholder en tilsvarende sensor som findes i bilerne i Anki Overdrive. Den kan aflæse underlaget og på den måde finde ud af hvor den er. Cozmo er designet til at bevæge sig inden for et afgrænset åbent område som f.eks. et bord. Der findes 3 elektronisk kuber der kan manipuleres og dermed anvendes til forskellige formål. Hver kube har fire felter med lys i toppen som kan have forskellige farve. De er trykfølsomme og deres form og bemaling gør at Cozmo kan genkende dem. Cozmo indeholder også et kamera som kombineret med den avancerede software kan genkende objekter i dine omgivelser. Ovenfor kan du se en lille video af Cozmo som vågner og kender en i husholdningen. Både sensoren (kameraet) og programmeringen er så avanceret at den kan genkende flere personer på samme tid og f.eks. genkende hunde og katte. Det markeres som PET (kæledyr) af den kunstige intelligens.
Cozmo kan en masse ting som du normalt ikke ser. En af de væsentligste forskelle mellem Cozmo og andre elektroniske følgesvende er at du bliver bedt om at deltage i aktiviteter. Lidt som når en hund kommer med sin snor for at ville luftes eller en bold som den vil lege med. Husker du da Tamagotchi bølgen rullede over Danmark og resten af verden, hvor børn i alle aldre skulle tilse deres elektroniske kæledyr så de voksende sig store? Den idé tager Anki så nogle niveauer op da Cozmo, lidt som en hund, beder dig om at lege med sig eller fist bumpe på den lille gaffel der benyttes til at flytte kuberne rundt. Det er essentielt en af de væsentligste forskelle fra Cozmo og til alt andet jeg har set. Cozmo ser hvem du er, vælger en aktivitet som passer til det aktuelle følelsesniveau og så udfordre dig.
Cozmo er styret af en app nøjagtigt som Anki Overdrive. Hovedskærmen viser hvor godt Cozmo har det. Så kan du vælge at fodre, ”reparerer” eller at lege alt efter hvilket af de 3 områder er har mindst farve. Cozmo har også følelser og bliver ked af det hvis du ikke gider lege. Cozmo bliver også ked af det hvis du vinder et spil og hidsig hvis du stabler de tre kuber oven på hinanden. Cozmo kan nemlig kun stable to i højden. Sådan er der flere ting som er med til at gøre Cozmo glad, stolt, ked af det og flere andre følelser. Det er rækken af følelser som er med til at afgøre hvad Cozmo nu tager sig til. Det kan være at synge en sang, stable kuberne, rulle dem rundt, udforske sine omgivelser og meget andet. Det er alt dette og de mange følelsesparametre der er indbygget i Cozmo som giver den store personlighed. I videoklippet nedenfor så er det ved 1 min og 39 sek at du kan se hvordan ”indmaden” i Cozmo holder styr på følelsesregisteret. Det er de farvede linjer på skærmen. Følelserne kommer til udtryk gennem mimikken i skærmen hvor øjnene er det spejl der viser Cozmo’s humør. Der er omkring 1000 forskellige udtryk og da Anki har ansatte som har erfaring fra Pixar så er det både enestående lavet samtidig med at der er let at læse Cozmo’s aktuelle følelse. For de teknisk interesseret så er det lavet med Maya og kombineret med den indbyggede følelsesmotor.
Cozmo bliver også bedre og mere vidende om de personer som kan genkendes. Dermed bliver oplevelsen tilpasset de aktiviteter du synes er underholdende sammen med Cozmo. De enkelte spil bliver også anderledes fra er fra gang til gang. Det lille spil hvor du kan skubbe en kube tæt på Cozmo men sikre at få den væk inden gaflen rammer, stiger i sværhedsgrad som både du og Cozmo bliver bedre. Faktisk kan Cozmo finde på at baite dig, altså lade som at det er nu gaflen går ned. Det samme gør sig gældende med spillet hvor du kan trykke på en kube hvis to kuber har samme mønster af farver. Det skaber en personlighed og en autenticitet. Der er lige en anden funktion som skal nævnes inden vi ændre fokus fra Cozmo som legetøj, er udforsker delen. Her tager du kontrollen over Cozmo og ser på skærmen det som Cozmo oplever. Der er endda en Night Vision mode. Det er en favorit til at skræmme livet af kattene.
Så skifter vi lidt tempo for Cozmo er langt mere end et stykke avanceret legetøj. Du har mulighed for at styre Cozmo rundt ved at anvende Code Lab. I Code Lab bruger du en udgave af programmeringssproget Scratch Blocks. Det er er udviklet af MIT (Massachusetts Institute of Technology) og Google og det er åbent for alle. Scratch er designet til at børn fra 5 års alderen kan lave deres egne programmer. Det fungerer ganske enkelt ved at du kombinerer forskellige instruktioner. Noget af det som gør det lettere tilgængeligt er at Scratch er horisontalt (vandret). Det betyder at du sætter de enkelte instruktioner sammen i en kæde. Det er meget lettere at forstår end de traditionelle vertikale (lodrette) programmeringssprog. Dermed er der mere fokus på det at skabe et resultat end at kæmpe med syntaks. Du tænker sikker at det så kræver at det er en 5-årig som kan engelsk. Faktisk ikke. Scratch Blocks er med billeder af de enkelte instruktioner så alle kan være med uden hensyn til sproglige færdigheder. Det er der et eksempel på med videoklippet nedenfor.
Jeg talte med Anki’s Europæiske direktør Stuart Collingwood om hvad der ellers åbnes op for med Comzo. Han kunne afsløre at der i en fremtidig opdatering til Cozmo app’en kommer understøttelse af den vertikale udgave af Scratch Block som er noget mere avanceret. Dermed kan også større børn blive udfordret og anvende endnu mere af Comzo’s indbyggende AI. Det næste trin på vej mod verdensherredømmet med en egen hær af robotter er SDK’et. SDK stå for Software Development Kit og er en elektronisk værktøjskasse som giver dig mulighed for at anvende specifikke elementer af Cozmo’s AI. Det kunne f.eks. være ansigtsgenkendelsen. Du behøver så ikke at lave alt for bunden men bygger videre på det som Comzo allerede kan. Det betyder at du kan anvende funktioner på samme niveau som Scratch eller du kan vælge at hente data direkte fra den enkelte sensorer. Cozmo’s SDK er baseret på programmeringssproget Python. Kombinationen af Cozmo og Python anvendes bl.a. til undervisningsformål for at give elever et bedre greb og avanceret AI og robotter.
Der er så meget mere at fortælle om Cozmo og de store muligheder der findes i så lille en krop. Jeg kan godt forstå at Cozmo i USA blev et af de bedste sælgende stykker legetøj i julen 2016. Det skulle ikke undre mig at Cozmo opnår den samme status i Danmark i 2017. Cozmo er det ultimative stykke interaktive legetøj uanset alder. Jeg byder Cozmo velkommen som en del af familien.