Devil May Cry er tilbage, med et brag af en fortælling, der byder på nye og kendte ansigter. Spillet er ligeså over-the-top som man forventer og så er det HELVEDES flot! Dante, Nero og den mystiske V tager kampen op mod de fordømte dæmoner!

Dæmonisk & Rådt

Spillets plot starter in medias res – lige på og hårdt. Der er mange detaljer man ikke kender til, men de bliver langsomt afsløret gennem spillets kampagne. Tidslinjen spænder sig over et par måneder, men også med flashbacks til fortiden. Det er en smule indviklet, men det er ligeså vel interessant, da det giver spilleren mulighed for, at sætte puslespilsbrikker sammen. Jeg fik lidt samme følelse jeg som fra filmen “Memento”, da historien bliver fortalt baglæns. Det er ikke helt ligeså abstrakt, men det er nok til, at jeg fik detektiv hatten på.

Historien er fed, men endnu federe er vores yndlings dæmonjægere! Nero og Dante er tilbage og sparker røv, med nye gadgets og et nyt medlem – Nico, en super dygtig mekaniker, som ikke er bange for, at sige sin mening.

Dante og Nero har siden DMC 4 fået ordnet nogle ting sammen. De bliver igen bragt sammen af en ny mystisk figur, kaldet V. V er meget speciel, og minder ærlig talt en smule om Kylo Ren fra Star Wars – The Force Awakens, i sit udseende. Jeg er dog faldet pladask for V som karakter. Han er virkelig interessant.

Tre Typer Tæsk

Man spiller som 3 primære karakterer gennem DMC 5’s forløb – Nero, Dante og V. Hver karakter har deres egen måde at kæmpe på, hvilket man bliver introduceret til løbende.

Man starter ud som Nero og lærer de basale ting der skal til for, at blive en god dæmon-slagter. Nero har dog mistet sin arm, så Nico har bygget en ny til ham, som viser sig, at være mere end blot en arm. Det er en mekanisme der giver ham muligheden til, at bruge armen som våben. Gennem spillet får man nye arme til Nero, som hver har deres særlige egenskab. Man skal dog passe på, da armene kan gå i stykker.

V spilles på en meget unik måde. Han bruger sine mystiske væsener til at angribe med, imens han holder afstand. Griffon et fuglelignende, talende monster angriber fra luften og skyder med projektiler og Shadow, en panter der angriber fra jorden. Disse to væsener er essentielle for V, men de kan ikke slå dæmoner ihjel. V skal selv hen til dæmonen, for at stikke dem med sin stok.

Dante er Dante. Han er lidt over det hele, med flere forskellige tricks oppe i ærmet. Dante har flere forskellige kampteknikker, som man kan gøre brug af, samt hans trofaste skydevåben. Dante kan lidt af det hele, og han kan godt virke en anelse uoverskuelig i starten. Men er man vant til hack’n’slash, så burde det ikke være et problem, da det hurtig går op for én hvad der virker.

Humor, For De Voksne

En hver der er bare en smule bekendt med Dante og DMC er, at der bliver bandet, svoret og sagt håndende ting til dæmonerne. Det er aktionkvalitet af fineste kaliber, når man hører en af de trivielle men perfekt leveret punchlines fra Dante eller Nero. Jeg kan ikke lade være med, at trække på smilebåndet, når niveauet kommer helt op i det røde. Der sker så meget på en gang, og det er virkelig en fed oplevelse.

Nico, vores nye kvindelige hovedperson er også meget hurtig på aftrækkeren. Hun disser Nero som det passer hende. Hun flyver rundt i sin autocamper, og kan komme til Nero når han har brug for det. Det er tegnefilms humor, men det er genialt og sjovt hver gang.

Selvom Dante og Nero begge er klassiske “badass killer” arketyper, så ser man også nogle følsomme sider fra dem i tide og utide. Man får endnu et blik på Dantes forfærdelige barndom, men også nye detaljer som bringer de forskellige karakterer endnu mere sammen.

Devil May Cry

Jeg er fan af alt hack’n’slash – men jeg er særlig fan af Devil May Cry sagaen. 5’eren sætter virkelig sit præg på den snart 18 år gamle serie. Det er meget omsluttende, men hvis Capcom virkelig er interesseret, kan de sagtens lave endnu flere kapitler – vi kender dem trods alt.

Jeg nød hvert sekund af DMC5, og jeg føler mig desværre ikke mættet. Jeg vil have endnu mere – mere blod, flere tæsk, mere Dante, mere af det hele. Jeg er ikke i tvivl om, at der kommer DLC til DMC, så det vil jeg glædeligt set frem til!

Overblik
Vurdering
Forrige indlægDayZ udkommer til Xbox 27. marts
Næste indlægPower Rangers: Battle for the Grid gameplay
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år, da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Dog er min favorit franchise - The Legend of Zelda, og det er der intet der kan ændre på!