NETGEAR, den førende producent af prisvindende forbundne produkter til hjemmet, lancerer i dag deres nyeste fotoramme i Meural-familien: Meural WiFi Photo Frame.

Meural WiFi Photo Frame er en WiFi-forbundet fotoramme, som via WiFi og en tilhørende app kan styres, så du kan vise de helt rigtige fotos frem på det rette tidspunkt. Med en 15,6 tommer stor mat skærm, som mindsker refleksioner, samt et stilrent design, er Meural WiFi Photo Frame den perfekte ramme for personlige fotos og minder eller kunst i hjemmet eller hos familie og venner.

Den tilhørende Meural-app hjælper med til øjeblikkeligt at dele dine favoritbilleder på den krystalklare og farverige skærm, uanset om du er hjemme eller langt hjemmefra, i imponerende detaljer. Anti-refleksionsfiltret og den patenterede TrueArt-teknologi sikrer billeder, som ligner, at de var printet på fotopapir, og som kan nydes fra alle vinkler, uden at farverne tværer ud, som det ellers ofte sker på tilsvarende produkter, og Meural Photo Frame kan bruges både stående horisontalt eller vertikalt.

Med appen kan Meural WiFi Photo Frame også opsættes hos eksempelvis bedsteforældre eller bekendte, som på den måde kan få levende kig ind i familiens dagligdag – og flere kan tilslutte den samme Photo Frame, så hele familien kan byde ind med fotos.

“Der bliver taget utallige fotos hver eneste dag på vores smartphones, men som alligevel ikke bliver set særlig ofte på andet end en lille smartphone-skærm. Det er synd, når mange af dem er små udklip af fantastiske familieoplevelser. Med vores nye Meural WiFi Photo Frame har vi skabt en ny måde at nyde og genopleve dine særlige øjeblikke. Du kan tilmed invitere familie og venner fra hele verden til at oprette og dele fotolister og album, hvilket vil hjælpe folk med at være nær i en tid, hvor vi alle har brug for at holde kontakten,” siger Pål Vatneberg, Country Manager for NETGEAR i Norden.

Styr motiverne med et vink
Med forskellige håndbevægelser kan du styre motiverne på WiFi Photo Frame. Du kan eksempelvis bevæge håndfladen op foran rammen, hvorefter den viser dig detaljer om hvor og hvornår billedet blev taget, eller du kan ”swipe” hånden langt den øverste ramme for at skifte motiv. Intuitivt og let at forstå for alle, både børn og voksne.
Ligeledes har rammen indbygget lyssensor, som tilpasser lysstyrken på skærmen til dens omgivelser, så skærmen stadig har et naturtro skær i de sene aftentimer og slukker helt om natten.  

Dine egne fotos – og 30.000 kunstværker
Med Meural-appen er det desuden muligt at benytte eksisterende albums på din telefon og hurtigt dele dem på Meural WiFi Photo Frame, eller tidsbestemme bestemte albums og fotos til bestemte tidspunkter på dagen. Ligeledes kan du vælge et af 30.000 kunstværker fra Meural Art Library.