Disney Infinity har fra starten lovet uendelig meget morskab, og 3.0 er ingen undtagelse. 3.0 er det bedste Infinity spil til dato, og med Star Wars som det store trækplaster er der her lagt op til en storsællert. Knægten og jeg har nu haft spillet mellem vores hænder i noget tid, og det skal ikke være nogen hemmelighed at vi begge har moret os bekosteligt. Denne gang har man formået at bibeholde det klassiske koncept med stor troværdighed og samtidig bibragt noget nyt og særdeles velkomment.

di3 03

Da Disney Entertainments første gang valgte at lave et mix up hvor legetøj og videospil blandes, var det stærkt inspireret af Activision, som må betragtes som skaberen af denne genre. Konceptet går i sin “enkelhed” ud på at livagtig gøre et stykke legetøj eks. en figur ved at placerer figurer på en plade, for derved at gøre den spilbar og give den liv i spillet.

di3 04

Disney’s store styrke er at de har utroligt mange spændende universer der stammer fra deres for forskellige film. Dermed er der genkendelsens glæde når du åbner din startpakke.

Det kan synes voldsom for nogen, med alle de figurer og plastikdiske man kan tilkøbe, og Ja det er rigtigt at man kan købe sig fattig hvis man vil have den “fulde oplevelse”. Man har med Infinity skabt en solid forretningsmodel og har man en ambition om investerer man i alt tilbehør til spillet, er man sikker på at blive mange tusinde kroner fattigere. Heldigvis er dette dog langt fra nødvendigt, da der en mange timers underholdning i startpakken som på mange måder føles som et komplet og særdeles fornuftigt spil.

di3 02
Disney Infinity 3,0 starterpakken indeholder den nye platform, “Twilight for Republikken” tårnet, samt de to figure Ahsoka Tano og Anakin Skywalker. Pakken føles som en stor opgradering i forhold til sidste års Marvel, og levere topunderholdning fra første færd. Man kan bevæge sig mellem fire forskellige planeter og det omkringliggende univers, hvor man kan udforske og udføre missioner. Visuelt har spillet fået et pænt løft, fra den går og noget kedelige Marvel verden, og det er tydeligt at der er lagt en masse kærlighed i spillet som har fået en 360 graders overhaling. Kampscenerne har fået noget mere action over sig hvor mange flere figurer har fået sine egne animationer. På det humoristiske plan er der masser af små søde jokes der let kan få en til at trække på smilebåndet.

 

Det der til stadighed kan irritere, er spillets begrænsninger. Selvom det kan hænges op på rettigheder eller det er en del af en gennemtænkt plan, kan jeg stadig lade mig frustrerer over i at ikke kan blande de forskellige verdener sammen. Dog ser jeg fortrøstningsfuld mod fremtiden da man med Star Wars, da George Lucas  har åbnet op for muligheden at tage de forskellige karaktere med ind i samtlige Star Wars playsets. Det har så også givet Avalance en del nye opgaver med at afprøve baner. Hvis banen er designet til en jedi med lyssværd skal den nu også afprøves med andre former for evner og våben.

di3 06

Lyssværdet er selvfølgelig en stor del Star Wars. For at få den helt rigtige fornemmelse så har Avalance søgt assistance hos Ninja Theory som bl.a. står bag Devil May Cry. Ninja Therory er ledende på området og det har Disney Infinity også nydt gavn af. Bevægelsen af figuren og kampene med lyssværd er velfungerende. Du kan parerer blaster skud og hakke og snitte som du kender det. Selvom rigtigt mange selvfølgeligt har set frem til Star Wars figurerne så er der masser af andre figurer og universer at give sig i kast med.

di3 05

Helt aktuelt så findes der også lækre figurer fra Pixars seneste animationsfilm, Inderst Inde (Inside Out). Her kan du blandt andet spille med Riley’s Glæde og Vrede. Der kommer som tidligere en jævn strøm af figurer og playsets. Allerede nu kan du også finde Minnie og Mickey Mouse, sammen med Olaf fra Frozen og Mulan. Du finder et overblik mellem alle figurer her: https://infinity.disney.com/dk/characters/disney

di3 08

Spillets store potentiale skal findes i Toy box delen som igen har fået et løft og nu bringer nye muligheder for at slippe kreativiteten løs og dele den med andre. Det svarer til at rykke alt legetøjet ud på gulvet og så bygge lige det du ønsker. Her kan alle figurer benyttes sammen med de mange tusinde forskellige rekvisitter. Som sædvanligt kan alt fra de tidligere udgaver benyttes. Det giver også en udfordring på de gamle konsoller da det næsten er umuligt at presse mere indhold ned på skiven. Så den næste større opdatering bliver nok at spillet bliver mindre og så hentes mere indhold direkte fra nettet.

di3 01

I dette store legeland hvor alt er tilladt og med endnu flere mini spils skabeloner, er det blevet den største succes (og tidsrøver) i denne husholdning. Samlet set er det også den del af spillet som har fået det største løft. Der er endda blevet plads til online multiplayer, dog uden mulighed for at tale sammen, så det stadig er trygt for de mindste. Der er en meget aktivt del af Disney Ininfity spiller på 3 til 5% som laver nye baner. Sidder du med en drøm om at lave verdens bedste bane så giver Disney dig også mulighed for at udleve den drøm.

 

Selvom Disney Inifnity 3.0 er rettet mod et ungt publikum så kan børn i alle aldre (også kaldet voksne) let finde mange timers underholdning. Angrebet på Dødsstjernen bringer minderne  fra Rogue Squadron II Rqgue Leader til GameCube fra 2001. Disney Infinity franchisen er i tredje generation blevet modent. Det er også meget mere nyt end blot nye figurer og en ekstra lag maling. Det har aldrig været sjovere og mere underholdende at lege med Disney Infinity.

di3 07

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægPC versionen af Need for Speed bliver desværre forsinket
Næste indlægTrackliste og udgivelses trailer til Lets Sing 2016 ude nu
disney-infinity-3-0-anmeldelseSelvom Disney Inifnity 3.0 er rettet mod et ungt publikum så kan børn i alle aldre (også kaldet voksne) let finde mange timers underholdning. Angrebet på Dødsstjernen bringer minderne fra Rogue Squadron II Rqgue Leader til GameCube fra 2001. Disney Infinity franchisen er i tredje generation blevet modent. Det er også meget mere nyt end blot nye figurer og en ekstra lag maling. Det har aldrig været sjovere og mere underholdende at lege med Disney Infinity.