Dog Man: Mission Impawsible, lavet af Floor 84 Studio og udgivet af Mindscape, bringer den populære børnebogsserie til videospilsverdenen. Byens nøgle er stjålet af en superskurk, der har sluppet en række forbrydere fri. Nu må heltene samarbejde, hver med deres unikke evner og gadgets som raketstøvler, kløer og snavsafvisende bukser, for at overvinde forhindringer og besejre onde bosser.
Spillet er anmeldt på PS5.
Spillet er baseret på Dav Pilkeys tegneserie Dog Man, kendt for sin humor og unikke stil, som også præger spillets animationer og karakterdesign. Den charmerende, lidt skødesløse tegneseriestil giver spillet personlighed, selvom animationerne føles begrænsede.
Mission Impawsible er et side-scrolling-platformspil, der ved første øjekast ligner en Mario-klon. Men efterhånden som man spiller, afsløres et mere komplekst gameplay. Banerne går ud på at nå målet, typisk reporteren Sarah Hatoff. Undervejs kan man lamme fjender ved at hoppe på dem, men de “vågner” igen efter kort tid.
Kødben er den primære pickup og kan indsamles for at opnå emblemer. Hver bane har fire emblemer: to skjulte, et låst bag kødben og et ved at fuldføre banen. Desuden kan man finde en gemt haletudse, der låser op for galleribilleder.
Som spillet skrider frem, får man hjælp fra Lil’ Petey og 80-HD, der har forskellige styrker og svagheder. Lil’ Petey kan klemme sig gennem smalle passager, men hopper ikke højt, mens 80-HD hopper højt, men er for stor til trange områder. Man kan skifte mellem figurerne med et enkelt tryk, og deres særlige evner aktiveres kun, når banen kræver det.
Man kan aktivere Supa-mode, ved at have fuldt liv og så få mere liv. Det gør ikke synderligt meget ved spillets mekanik – jeg har i hvert fald ikke luret hvis dette er tilfældet. Det er en kosmetisk ændring, der giver heltene deres superhelte tøj på – dog giver det også visuel information om, at man har den fulde mængde liv.
Spillet har et sjovt univers og en fair sværhedsgrad, men der er også svagheder. Input-responsen er sløv, hvilket gør bevægelser glatte og svære at kontrollere. Manglen på taktil feedback forstærker følelsen af en ufærdig spilmekanik. Selvom banerne er inspireret af kendte områder fra serien, mangler de visuel variation og sammenhæng. Baggrunde og platforme virker ofte uinspirerede, og elementer som lygtepæle, der ligner baggrundsdetaljer, men fungerer som forhindringer, kan skabe forvirring.
Samlet set leverer Dog Man: Mission Impawsible en charmerende og humoristisk oplevelse, der fanger ånden fra den originale tegneserie. Spillets tilgængelighed og sjove univers gør det velegnet til yngre spillere, men det lider under mekaniske udfordringer som sløv input-respons og manglende variation i banedesignet. Selvom det fungerer fint som platformspil, mangler det den polering og dybde, der kunne have gjort det til en mindeværdig oplevelse.