World of Warships, verdens førende MMO inden for flådekampe, og FORCE BLUE, en non-profit organisation for marinekonservering og flådeveteraner, er stolte af at kunne annoncere deres dokumentar, “Frog Fathers: Lessons From the Normandy Surf.” Denne dokumentar, indtalt af skuespilleren John C. McGinley, dykker ned i den heroiske historie med Naval Combat Demolition Units, kendt i dag som Navy SEALs. Premieren for fællesskabet af spillere vil finde sted på World of Warships Twitch-kanal som del af Longest Night of Museums-streamen, mens tv-premieren på MagellanTV vil være den 4. juni for alle abonnenter. Filmen vil også være tilgængelig på World of Warships’ YouTube-kanal. For yderligere at hylde 80-årsdagen for denne historiske militæroperation, kan fans se frem til yderligere in-game indhold, og de kan se med på en særlig D-dags-tematisk Longest Night of Museums-rundvisning, der vil finde sted den 1. juni på World of Warships’ Twitch-kanal.
Frog Fathers: Lessons From the Normandy Surf
Den nye dokumentar følger fire Navy SEAL-veteraner, når de besøger strandene i Normandiet i Frankrig, for at hylde mindet om deres forgængeres heltemodige indsats under landgangen i 2. verdenskrig. Da året markerer 80-års jubilæet for dette slag, vil veteranerne se nærmere på de ofre, som blev gjort dengang, og deres betydning for moderne våbnede styrker. SEAL-veteranerne undersøger også følgerne fra slaget, hvad det betyder for dem, og hvad de håber at kunne give videre til de næste generationer af veteraner.
Dette projekt, udviklet i samarbejde med FORCE BLUE, viser Wargamings fortsatte arbejde for at bevare flådehistorien. Filmen blev vist tidligere på måneden ved et særligt event i New York City. Efter fremvisningen var der et panel, hvor 2. verdenskrigseksperten Claire Barrett diskuterede produktionen af filmen med hovedrolleindehaveren Steve “Gonzo” Gonzalez, instruktør og klipper Bob Whitney, Wargamings regionale udgivelseschef Artur Plociennik, samt fortælleren John C. McGinley.
“Frog Fathers: Lessons From the Normandy Surf” kan ses på MagellanTV og World of Warships’ YouTube-kanal fra den 4. juni 2024.
Longest Night of Museums 2024
Ud over denne dokumentars premiere-event, vil World of Warships også streame den fjerde årlige Longest Night of Museums den 1. juni kl. 16:00 UTC, på World of Warships’ Twitch– og YouTube-kanaler. Med rundvisninger, der fokuserer på de særlige historier om flådemuseers skibes indsats på D-dag, kan seerne få et glimt af HMS Belfast; LST-325; samt det eneste overlevende eksemplar af et tysk fartøj — torpedobåden S-130 — fra Wheatcroft-samlingen.
Sammen med disse rundvisninger, vil der være særlige Twitch Drops, samt gæsteoptrædener og dokumentarfilm, inklusive “Frog Fathers: Lessons From the Normandy Surf” og “Normandy: 0530 Hours” fra World of Warships og endnu en film fra MagellanTV. Blandt gæsterne finder vi Tyler Pitrof fra U.S Naval History and Heritage Command, som vil dele ud af sine spændende anekdoter fra “the Longest Day”.
Genoplev D-dag gennem Operation Neptune, historisk kamptype
For at markere 80-års jubilæet for den historiske landgang i Normandiet, ankommer tre nye operationer til spillet, samt den helt nye Normandiet-havn. Med en længde på to uger hver, vil denne nye event-kamptype gøre det muligt for op til seks spillere at kæmpe sammen i en division, bag roret på skibe på niveau V-VII. Spillere, som fuldfører missioner, ud over disse operationer, vil modtage stjerner, som kan bruges til at åbne op for særlige fremskridtsspor med specielle belønninger, inklusive historiske kommandører, sløringer og mærker.
Den første operation starter den 29. maj, hvor spillerne får til opgave at tage kommandoen over en allieret spydspids, når den nærmer sig Utah Beach. Fjendens styrker ligger klar til at forsvare positionen, og det er op til spillerne at undertrykke kystforsvaret, så invasionsgrupperne sikkert kan nærme sig stranden.














