Electronic Arts arbejder på hele 3 nye Star Wars spil sammen med Titanfall udvikleren Respawn Entertainment og Lucasfilm Games. Vi har i et stykke tid lært at der selvfølgelig kommer en efterfølger til Star Wars Jedi: Fallen Order. Men i dag ved vi at der kommer 2 mere.

Der kommer bestemt ikke til at være mangel på Star Wars spil i fremtiden. Inden for det seneste års tid, er der blevet annonceret optil flere forskellige spil. Lucasfilm Games arbejder sammen med Quantic Dreams på Star Wars: Eclipse som blev vist frem under The Game Awards. Derudover kommer der et KOTOR remake, LEGO Star Wars: The Skywalker Saga, Star Wars: Hunters, og et åbent-verden Star Wars spil fra Ubisoft.

Men nu kender vi til 3 mere, hvoraf begge kommer fra EA og Respawn Entertainment. EA kunne fortælle at det er Game Director Stig Asmussen der står i spidsen for Star Wars Jedi: Fallen Order 2, og de er i fuld sving med udviklingen. Det andet spil bliver ledt af Peter Hirschmann, og denne titel bliver en first-person shooter. Det tredje spil bliver et strategi spil, og denne titel bliver udviklet af et nyt studie som Respawn Entertainment kommer til at hjælpe, nemlig Bit Reactor.

Indtil videre kender vi dog hverken til dato, platforme eller andet info, så der må væbnes med tålmodighed. Men det er i den grad lækkert at vi kan se frem til Star Wars spil i alle mulige genre i fremtiden.