World of Tanks-serien (World of Tanks, World of Tanks Blitz og World of Tanks Modern Armor) fortsætter sin årlige tradition med at fejre julen med sine spillere ved at invitere en helt særlig berømthed som ambassadør. I år er det den kendte britiske fodboldspiller og filmstjerne Vinnie Jones, der står klar til at udlåne hans karismatiske personlighed til World of Tanks-serien i Ferie-ops 2024-eventet.

Vinnie Jones har i al hemmelighed arbejdet som julemandens højre hånd, og har taget sig af dem, som befinder sig på “uartig-listen”. I år er Vinnie her dog ikke til at uddele øretæver, men for at give sin opsigelse til julemanden. Han forlader sin post for at opsøge nye muligheder; ved at blive en kommandør i World of Tanks… men ikke før han og hans mandskab får styr på én sidste “uartig-liste”.

“Du hørte rigtigt, jeg lægger mine sukkerstænger på hylden for at gå sammen med de fine spillere i World of Tanks til Ferie-ops 2024”, sagde Vinnie Jones, tidligere julehåndhæver, nu World of Tanks-ambassadør. “Min tid med at ‘rette’ folk på uartig-listen er forbi. Nu er jeg kommandør i World of Tanks, og juleklokkerne kommer til at ringe helt til sidste fløjt!”

Gå sammen med Vinnie Jones i garagen, hvor han vil uddele udfordringer og opgaver til de mest fokuserede og festlige kommandører. Fuldførelse af disse missioner vil give spillerne tematiske tilpasningselementer, som kampvognsskins inspireret af kendte personer, emblemer, inskriptioner, mærker, medaljer, unikke dekorationer, avatarer og meget mere. Spillere i World of Tanks og World of Tanks Modern Armor kan også rekruttere Vinnie Jones til deres mandskaber, med hans ikoniske grove stemme, der vil støtte resten af mandskabet i kamp.

Ferie-ops 2024 vil begynde den 1. december, og spillere i World of Tanks på tværs af alle platforme, kan gå sammen med Vinnie i dette juleeventyr.

For mere information om eventet, besøg: https://holidayops.wargaming.net/