Heroic Group, en førende europæisk esports-organisation, er stolte af at kunne annoncere et strategisk partnerskab med et af de førende premium lyd-brands i verden, EPOS.

EPOS vil levere det bedste lydudstyr til Heroic, som vil fortsætte med at levere toppræstationer på tværs af alle spiltitler. Partnerskabet dækker over EPOS’s top-of-the-line headsets, mikrofoner samt andet audioudstyr, der skal udstyre Heroics hovedkvarter, content studios og boot camp-faciliteter.

Som en del af aftalen vil Heroic bære EPOS-logoet på sin trøje og andet scenetøj som hovedsponsor, hvilket udbreder EPOS ’ brand og lydstyrke til millioner af esports-entusiaster verden over, gennem deltagelse i verdens store elite-ligaer og turneringer. Som en del af samarbejdet bliver Heroic pro-spillere inkluderet i EPOS’ produktudvikling som testere i et særligt program, hvor de skal arbejde tæt sammen med EPOS-ingeniører og give feedback til nye produkter. EPOS og Heroic vil også i fællesskab skabe content omkring Heroics pro-hold, der viser, hvordan fantastisk audioudstyr gør det muligt for spillere at yde deres bedste.

“Noget af det vigtigste udstyr, som en professionel esports-spiller har brug for, er et fantastisk headset. Vi elsker, at EPOS har en så sofistikeret portefølje af lydprodukter og innovativ teknologi.” Det siger Oliver Valsgaard, Head of Esports hos Heroic. “Vi ser også frem til at arbejde tæt sammen med EPOS, så vi kan være med til konstant at udvikle bedre lydoplevelser for alle gamere og esports-spillere derude”.

“I esports er information alt, derfor er lyd alt. At høre modstanderholdet, før de hører os, er en kæmpe fordel. Et sekund ekstra til at forberede sig på, hvad der kommer. At lægge en strategi. Kalde en spiller. Forberede sit mål. God vs dårlig lyd er forskellen mellem at vinde og tabe. Derfor er vi glade for at kunne byde EPOS velkommen som ny sponsor. Dette partnerskab vil hjælpe os med at bringe vores spil til næste niveau og give os en konkurrencefordel” siger René “TeSeS” Madsen, professionel CS:GO-spiller for Heroic.

EPOS bliver endnu en vigtig partner for Heroic, som følger efter Red Bull og Aker Biomarine. Heroic fortsætter nemlig med at udvide sit partnerskab med fantastiske brands for at supercharge sine pro-teams i år. Når du går ind i CS:GO, PUBG og Rainbow Six pro-scenen, er god lyd nøglen til at opfange alle lydsignaler og dermed være et skridt foran dine konkurrenter til enhver tid. Ved at samarbejde med EPOS kan Heroics pro-teams stræbe efter perfektion, da EPOS’ premium lydudstyr giver mulighed for at frigøre deres fulde potentiale.

Isik Aysev, Chief Commercial Officer hos Heroic, udtaler: “Jeg er begejstret for at starte vores partnerskab med EPOS, som en del af vores strategi til at opbygge autentiske og bæredygtige partnerskaber for at udvikle økosystemet inden for esport. At indgå i et partnerskan med et premium-brand som EPOS er altid en fantastisk mulighed for os, der giver værdi til vores spillere og vores fans.”

Maja Sand-Grimnitz, Director of Global Marketing, Gaming, hos EPOS, siger: “Vi er virkelig glade for at starte vores nye partnerskab med Heroic og udstyre deres spillere med premium lydudstyr. Som to stærke brands med rødder i Danmark passer Heroic og EPOS godt sammen, og vi ser frem til at forløse den gode lyds styrke og støtte Heroics rejse mod toppen i år.”