De trådløse GTW 270 Hybrid-in-ear-høretelefoner fra den danske producent af audioprodukter i topkvalitet, EPOS, er spækket med nøglefunktioner, som gamere efterspørger: trådløs teknologi med low-latency, lukket akustik, multifunktionalitet mellem enheder og ergonomisk form for komfort. Ud over den oprindelige mulighed for at forbinde mikrofonen via Bluetooth® giver GTW 270 Hybrid nu også mulighed for at tilslutte mikrofonen trådløst via USB-C-donglen for ekstra frihed.

“Hos EPOS stræber vi efter perfektion i vores hardware og software til lyd for at kunne give brugerne den bedste spiloplevelse,” siger Maja Sand-Grimnitz, Director, Brand Management & Global Gaming Marketing hos EPOS. “Derfor har vi valgt at udstyre vores GTW 270 Hybrid, som allerede er et enestående stykke hardware, med yderligere mikrofonfunktionalitet via USB-C-donglen. Denne ønskede funktion giver gamere mulighed for at bruge mikrofonen via donglen, hvilket ikke var muligt førhen. Dette gør in-ear-høretelefonerne til det ultimative redskab til PC-, sofa- og on-the-go-gaming.

Kompakt design med unik ergonomisk form

Med høretelefonernes udskiftelige og gummibelagte ørepropper i forskellige størrelser og en unik ergonomisk form passer hver støj-reducerende høretelefon til ørets naturlige form. Ved hjælp af en database med over 100.000 ørescanninger fra EPOS’ moderselskab, Demant, og kunstig intelligens har ingeniører hos EPOS kunnet køre adskillige tests på forskellige designidéer. Testresultaterne blev brugt til at udvikle nogle in-ear-høretelefoner, der er designet til at reducere tryk på ikke-fleksible dele af øret uden at gå på kompromis med en akustisk forsegling og avanceret in-ear-akustik.

Lydens kraft

I modsætning til andre trådløse høretelefoner tilbyder low-latency-høretelefonerne GTW 270 Hybrid en aflukket akustisk klarhed i lyden, der sikrer fuldkommen indlevelse i spil. Hver øreprops unikke ergonomiske form parret med EPOS’ indbyggede lyddrivere leverer en dyb kraftfuld bas, naturlige mellemtoner og en sprød diskant for uovertruffen lydkvalitet, der er udviklet specielt til spil. Den multifunktionelle enkeltkommandoknap på venstre øreprop giver en følbar og intuitiv kontrol, så brugeren uden besvær kan skifte mellem spil og opkald samt styre afspilning, pause, næste nummer og telefonfunktioner.

GTW 270 Hybrid bruger dual-channel standard Bluetooth® 5.1 og kan tilsluttes via USB-C-dongle til højttaler og mikrofontransmission. Høretelefonernes dobbelt-mikrofoner reducerer baggrundsstøj og sikrer tydelig kommunikation for den bedste multiplayer-spiloplevelse.

For at få det absolut meste ud af de trådløse GTW 270 Hybrid-høretelefoner med low-latency kan man downloade den gratis EPOS Gaming Suite-software. Softwaren giver brugeren mulighed for at tilpasse lydindstillinger, så de passer til det ønskede behov, og finde de seneste firmware- og softwareopdateringer til produktet. Vi anbefaler at du gennem EPOS Gaming Suite altid sikrer dig, at dit digital EPOS gamingprodukt har den seneste opdatering med henblik på at fungere optimalt og få de nyeste features. Dette gælder for GTW 270 Hybrid, H3 Hybrid, H3PRO Hybrid og B20. Følg os på Twitter eller hold øje med vores online press room for nyheder om vores nyeste firmware updates.

Pris og kompatibilitet

Høretelefonernes trådløse USB-C-dongle er designet til mobil- og konsolspil og er kompatibel med PC, PS5™ og PS4™. Høretelefonerne kan også forbindes via en standard Bluetooth 5.1-forbindelse til enhver Bluetooth-kompatibel enhed herunder Nintendo Switch™. Ud over den trådløse USB-C-dongle kommer GTW 270 Hybrid også med et opladningsetui, udskiftelige ørepropper i silikone, bæretaske til dongle, 1,5 meter forlængerkabel (USB-C til USB-A) til PC og Sony PlayStation®-konsoller. GTW 270 Hybrid har også IPX 5-vandtæthed, der beskytter dem mod sved og let regn.

De nyligt opdaterede GTW 270 Hybrid-høretelefoner er nu tilgængelige på EPOS’ hjemmeside og på Dustin.dk til en butikspris på 1.199 DKK.

Om EPOS

EPOS, der blev etableret på baggrund af den succesfulde joint venture mellem lydspecialisten Sennheiser og den verdensførende koncern Demant, der arbejder med høreteknologi, fremstiller og sælger banebrydende og avancerede audio- og videoløsninger til virksomheder og gamere.

EPOS-audio er udviklet til at fremhæve alle vigtige lydsignaler, der skaber den ultimative gamingoplevelse. Fordybende lyd, der lukker resten af verden ude og sender dig ind i en hel anden virkelighed.

EPOS, der ejes af Demant-koncernen og har hovedkvarter i København, er bygget på mere end 115 års erfaring inden for lydekspertise og betjener et globalt marked med kontorer og partnere i mere end 60 lande.

Sideløbende med lyd- og videoløsninger under eget brand sælger EPOS også EPOS I SENNHEISER-produkter baseret på en licensaftale med Sennheiser.

Få mere information på www.eposaudio.com