Det globale lyd- og videobrand EPOS har i dag annonceret deres partnerskab med Ergotel, som er specialiseret distributør af hovedtelefoner og videoudstyr, i Danmark. Med samarbejdet bliver EPOS endnu mere tilgængelig for sine forhandlere.

Samarbejdet begynder i dag og udvider EPOS’ tilstedeværelse i markedet.

Arnoud Dolle, Sales Director Nordics & Benelux hos EPOS udtaler: “Ergotel er til stede lokalt i Danmark og har et godt ry blandt forhandlere, hvor de er kendt for deres høje serviceniveau. Derudover sætter vi stor pris på det engagement og den forpligtelse Ergotel har udvist for et tæt samarbejde med EPOS. Vi mener, samarbejdet er det rette næste skridt i EPOS’ udvikling på det danske marked”.

Som en af Danmarks førende telekommunikationsdistributører når Ergotel bredt ud og vil

 sørge for et professionelt setup i samarbejde med EPOS.

”Vi glæder os til at samarbejde med EPOS. Vi har kendt deres produkter i årevis og glæder os til at kunne tilbyde vores samarbejdspartnere endnu en mulighed blandt de bedste brands i markedet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det ikke alene vil skabe værdi for vores partnere, men også for både Ergotel og EPOS”, tilføjer Michael Westh CEOhos Ergotel.

Om Ergotel

Ergotel er førende en dansk value add-distributør. Med mere end 20 års erfaring i telekommunikationsbranchen, har de taget en ledende rolle i samarbejdet med deres partnere. Desuden er Ergotel en del af IsiCom Nordic Group og dermed en værdsat distributør blandt partnere på tværs af de nordiske lande. Det primære fokus og mål for Ergotel er at tilføje værdi til deres partnere og samtidig tilbyde de bedst mulige løsninger og den bedst mulige rådgivning blandt de high-end brands, de repræsenterer. Virksomheden bestræber sig kraftigt på at opnå en position som foretrukken distributør af hovedtelefoner, mikrofon- og videoudstyr ved at yde uovertruffen service, hurtig feedback og ved altid at være tilgængelig for deres partnere.

Om EPOS

EPOS, der blev etableret på baggrund af den succesfulde joint venture mellem lydspecialisten Sennheiser og den verdensførende koncern Demant, der arbejder med høreteknologi, fremstiller og sælger banebrydende og avancerede audio- og videoløsninger til virksomheder og gamere.