Ja det er jo noget af en udtalelse som kommer fra danske Andrea og Patrick fra http://lovablehatcult.dk/ som 18. september har deres seneste spil Journey of the Broken Circle ude til Steam og på Switch. Se traileren nedenfor og læs mere om spillet under.

Facts: 

  • Udviklet af The Lovable Hat Cult 
  • En historie baseret platformer
  • Om livet, kærligheden og About life, love and Hej !
  • Et smukt univers, en dyb historie og et sjovt gameplay
  • 16  levels + 2 bonus levels
  • Fra dem der stod bag  Lyst – Romance, love and sex in games og  La Petite Mort

I ‘Journey Of The Broken Circle’ dykker du ind i et smukt univers, hvor et tilfredsstillende gameplay, kombineret med en dyb historie, kaster hovedpersonen ind i en selvrealiserende rejse, det gør ‘Journey of the Broken Circle’ til et anderledes og udfordrende spil.

Ved at overvinde forhindringer, møde NPC’er med forskellige personligheder og udforske  nye steder vokser cirklen og udvikler sig som karakter. Den lærer om verden og sig selv, og vi sammen med den.

I dette smukke, sjove og spændende spil tager den ufuldendte cirkel ud på en eksistentiel rejse for at lede efter noget der kan gøre den hel. Spillet er let at forholde sig til, da vi alle på et eller andet niveau leder efter noget, der kan gøre os mere komplette.

Motivation:

Vi ville lave et spil om den lille ting, der altid synes at mangle, om det er et bedre job, et bedre sted at bo eller bare den helt rigtige partner. Det var også en rejse for os og undervejs spurgte vi os selv:  Vil Cirklen finde hvad den leder efter? Eller hvordan ender det hele? Spil, der tager udgangspunkt i en historie og ikke i spilmekanikker, kan nogle gange være svære at lave, men  ‘Journey Of The Broken Circle’ lavede faktisk sig selv!

Vi lavede spillet, fordi vi havde en vigtig historie vi ville fortælle – en universel historie, som vi føler, at mange kan forholde sig til.

Vi tror naturligvis, at spil kan være et medium hvor man kan  tale om så meget mere end at skyde og lave strategi.

Hvorfor laver vi spil?

Baggrund:

Andrea: I 2005 sad jeg i New York, med et knust hjerte og tænkte, at jeg ville lave noget helt andet end det, jeg på daværende tidspunkt arbejde med (tekstforfatter i  reklamebranchen). Jeg ville gerne arbejde digitalt med skærmen og lave noget der samtidig var interaktivt, så man kunne komme i dialog med modtageren – det startede min vej mod at udvikle spil.

Patrick: Inspireret af min mor, der ikke følte hendes seksuelle orientering blev accepteret, ser jeg spil som et privat befriende rum, hvor man kan udtrykke selv og dele sine oplevelser med andre.

STEAM link:

https://store.steampowered.com/app/1179620/Den_ufuldendte_cirkels_rejse/

TheCircle_balloonLandscape_.jpg
Circle_GoodBonusLevel_WIP.jpg