EA har med deres FIFA-serie grundlagt en større pengemaskine, som hvert år hiver sig en nærmest uset mængde af opmærksomhed. 2013-udgivelsen er ingen undtagelse og det står efterhånden klart, at det ikke blot er de mange millioner, som EA’s enorme markedsføringsmaskine koster, som EA kan høste frugten af lige nu.
Og lad os da blot springe til det vigtigste, nemlig det smukke spil på den pixellerede græsplæne. EA udgav i FIFA 12 den nye Impact Engine, og årets udgivelse gør også meget stor brug af denne. Én af de største tweaks, for en nytilføjelse er det som sådan ikke, er, at spillernes fysik nu har meget at skulle have sagt. Dette betyder med andre ord, at udfaldet i en Jamie Carragher vs. Javier Hernandez situation nu ikke længere er givet på forhånd, idet Carragher i højere grad vil anvende sin fysik, til at sende den magre mexikaner ud af balance.
Det fungerer fint, og det er tydeligt at mærke, at Impact Engine fungerer bedre overordnet set. Der er stadigvæk underlige tilfælde af slapstick-comedy, når spillerne vælter rundt ovenpå hinanden, men generelt set er fysikmotoren nu en central del af spillet og ikke bare en gimmick, som kan anvendes i reklamer.
EA har ligeledes overført driblesystemet fra FIFA Street udgivelsen i februar, og implementeret dele af denne i årets FIFA-udgivelse. Man kan nu vælge at stoppe og ”stå på bolden” således at spilleren kan drible bolden rundt mellem sine egne ben, samtidigt med at denne bevares i kontrol. Det er en god mulighed for at sænke tempoet i spillet og gøre brug af endnu en nytilføjelse, nemlig den intelligente angrebs-AI.
For medspillere løber nu meget mere intelligent og realistisk. Specielt er kontraangreb kommet i fokus, og man har muligheden for at spidde modstandernes forsvar med direkte og hurtigt angrebsspil. Det føles rigtigt og langt mere realistisk, end de tidligere års udgivelser, hvor angrebsspillet til tider afhang af, at den enkelte spiller fik lavet et soloridt eller en smart finte.
Og realisme er generelt kodeordet i FIFA 13. Spillet flyder på et hidtil uset niveau og vi nærmer os efterhånden den totale fodboldfornemmelse. Der er massevis af tempo, animationerne er hyperrealistiske, kampene er uforudsigelige og generelt set virker det som om, at man endegyldigt har vinket farvel til den del af spillet, som føles nærmest scriptet, og totalt overladt udfaldet til spilleren. Der er situationer, hvor man på forhånd kan sige, om bolden ender i modspillerens net, men dog har EA tweaket tilpas meget ved disse, så der er en højere grad af udfald. Eksempelvis er finesse-skud ikke længere så effektive, som det har været tilfældet ved de sidste 3 års udgivelser.
Som altid præsenterer FIFA et væld af gamemodes. Karrieredelen er igen omdrejningspunktet for offlinespillere, og her har man gjort transferdelen samt de europæiske turneringer mere tilgængelige. Blandt andet bemærker man, når man spiller Be-a-pro, at der er højere fokus på landshold og transfers, og det er ikke unaturligt at man som ung talent på et storhold, må tage til takke med en udlejning blot en uge inde i første sæson.
Herudover er der naturligvis Seasons eller Pro-Club Seasons til de der ønsker at spille online alene eller med en gruppe venner, og specielt sidstnævnte er altså en fantastiske oplevelse, specielt når man kan samle 7 til 11 mand, og så ellers give den fuld gas med et fuldt fodboldhold, hvor hver spiller har en plads, som man skal sørge for at holde.
Ultimate Team ligner langt hen af vejen sig selv, dog med den forskel, at EA totalt har sløjfet single-matches og i stedet indført et seasons-koncept, hvor man skal kæmpe sig vejen op igennem 5 divisioner, hvor man undervejs kan tjene coins og pakker. Et på papiret godt koncept, men det halter dog noget, idet EA har besluttet sig for at fjerne matchmaking totalt i Ultimate Team Seasons, således at bronze- og sølvholdsindehavere pludseligt matches op mod guldhold. Et tiltag, som er ekstremt upopulært, ud fra Ultimate Team forummet at dømme.
EA introducerer i FIFA 13 også Matchday, som er en ny måde at snuse til virkelighedens fodboldverden på. Hver uge kan man spille et udsnit af ugens bedste kampe, og dermed hjælpe sit yndlingshold til at avancere på den virtuelle rangliste i FIFA-13. Herudover påvirkes spillerne i kampen også af virkelighedens fodboldverden, således at Aaron Johansson eksempelvis er brændvarm, mens Dennis Rommedahl sandsynligvis kunne fryse helvedet til is. Det fungerer ganske fint og er en vidunderlig gimmick som er med til at give pick-up-and-play værdien et boost.
EA indfører også Catalogue, som er en onlineshop, hvor man kan anvende optjente points, fra eksempelvis kampe, til at købe in-game gear. Eksempelvis kan man købe en større trade-pile i Ultimate Team, eller man kan købe boosts til sin virtual pro eller måske nye støvler, hvis man gerne vil gøre ham moderigtig.
Menuerne fungerer rigtig fint, designet er generelt tilpas moderne og ungdommelige og lydsiden fungerer, som altid, ganske fint med et catchy soundtrack og et homogent kommentatorpar. Grafisk er FIFA-serien stadigvæk et kvantespring fra sine nærmeste konkurrenter, og specielt er animationerne lige i skabet, når spillerne udfører deres gøremål på banen.
Der, hvor FIFA serien for alvor begynder at føle sig lidt udslidt, er i en vis grad spillet på banen. Til trods for, at der er lavet nye tiltag, og tilføjet en række animationer, så føles FIFA-formularen efterhånden gammel. Spillet er til tider for forudsigeligt, og der er lavet nogle enkelte fodfejl, såsom at de såkaldte power-shots, som eksempelvis et 35 meters langskud, simpelthen er for kraftige. Det er svært at sætte fingre på den egentlige årsag andet, end at FIFA simpelthen føles som FIFA og efterhånden ikke rykker sig markant mere. Dette kan være et resultat af, at FIFA-serien har fundet sin yndlingsopskrift og ikke føler nogen grund til at ændre på den, men det føles efterhånden som noget vi har set før.
Det er som at komme til en fest, hvor invitationen, lokationen, musikken og lokalerne er helt i top, men hvor deltagerne er de samme som i de mange forgangne weekender. Man hygger sig ganske godt, men man ved, hvilke røverhistorier der bliver fortalt, hvem der finder sammen i løbet af aftenen, og hvem der bliver aftenens pinlige indslag. Man føler sig stadigvæk som en del af VIP’erne i det mest eksklusive miljø, men faktum er dog, at festen på den anden side af gaden begynder at se tillokkende ud, også selvom den foregår i Konamis lokale vandhul, hvor der er sparet på alt andet end fadølsanlægget og de besøgende gæster.
FIFA er med andre ord stadigvæk et mulehår i front, men med den udvikling som PES-serien viser i år, så kan en enkelt systemopdatering eller to faktisk ændre på dette. Og det er jo i bund og grund helt enormt lækkert, også selvom man sværger til FIFA eller PES. [box_info]Spillet er venligst leveret af EA[/box_info]