Det er måske ikke den mest spændende titel i Danmark. Redaktionen synes stadig det har en underholdningsværdi at Sony har haft eksklusivitet på MLB The Show som primært er et amerikansk fænomen. Vi kalder det rundbold. Det udkommer 20. april og bliver med Fernando “El Nino” Tatis Jr. på forsiden. Endnu mere overraskende er at det kommer med cross play og cross save (eller progression) der betyder at du kan spille videre hvor du er kommet til. Så er det faktisk endnu sjovere at Xbox udgaven leveres med et PlayStation logo som du kan se ovenfor.

Redaktionen synes det er fedt og mener at flere spil skulle udgives på så mange platforme som muligt med cross play, cross save og helst cross buy så du køber et spil én gang og spiller det der hvor du synes det passer dig.