Creative lancerer nu Sound Blaster X3; den nyeste tilføjelse til den berømte serie af Sound Blaster-lydkort, der startede lydrevolutionen på PC-området for 30 år siden. Sound Blaster X3 er en højtopløselig USB DAC med lydafspilning på flere kanaler, som kombinerer flere af Creatives prisbelønnede topfeatures: den ansete digitale Sound Blaster-teknologi og Super X-Fi hovedtelefonholografi. Resultatet er en overbevisende løsning, som ingen lydentusiaster med respekt for sig selv kan ignorere. 

En ny dimension med Super X-Fi

Sound Blasters lydrevolution begyndte med det første Sound Blaster 1.0 lydkort i 1989, som fuldstændigt ændrede pc-lyd. Siden da er der solgt over 400 millioner Sound Blasters, og i tidens løb har brugerne fået glæde af utallige innovationer og teknologiske kvantespring.
Den nyeste Sound Blaster X3 står på skuldrene af sine forgængere og er som den første Sound Blaster kompatibel med Super X-Fi-teknologien. Super X-Fi genskaber lydbilledet fra et surround-højttalersystem inde i hovedtelefonerne og tilpasser lyden, så man får en naturlig lydoplevelse.

 Super X-Fi-teknologien er prisbelønnet (15 priser på CES 2019) og vil via hovedtelefonerne give brugerne samme oplevelse af lyd som i en rigtig biograf.

Eminente filmoplevelser

Sound Blaster X3 er en højtopløselig 7,1 flerkanals-USB DAC, der tilbyder op til 32-bit / 192 kHz afspilning og har en hovedtelefonforstærker, der endda kan bruges med hovedtelefoner i studiokvalitet. Brugerne vil opleve overlegen lyd, når de ser deres yndlingsfilm i hjemmet, både når det gælder dybde og ambienteffekter – som i øvrigt er med forbedret, realistisk surround-dækning. Udover en diskret 7.1 kanaludgang har det eksterne lydkort også 7.1 virtualisering på kun to højttalere. Dolby Digital Live-kodning sørger for optisk forbindelse til eksterne modtagere til multi-channel højttalere. Desuden kan brugerne drage fordel af Sound Blasters surround virtuali-seringsteknologi, der kan tilpasses fuldt ud efter brugerens behov, fx via personaliserede EQ-forudindstillinger, der forbedrer lydoplevelsen. Alt i alt er Sound Blaster X3 et fremragende lydtilbehør til den ultimative film-oplevelse.  

Alsidige tilslutningsmuligheder
Med den nye lydbalancefunktion på Sound Blaster X3 kan lydstyrken ændres mellem to lydkilder – blot ved at dreje på en knap. Funktionen er særligt smart for pc- og Mac-brugere, der kan lide at chatte, mens de ser film eller spiller spil, eller vil lytte til deres yndlingssange og spille samtidigt. Sound Blaster X3 viser også sin alsidighed, når det gælder tilslutningsmuligheder, og tilbyder kompatibilitet på tværs af platforme til pc, Mac, PS4 og Nintendo Switch. Tilslutningerne understøttes af den nye Sound Blaster Command-software til desktops og en tilsvarende mobilapp, der sparer konsolbrugere besværet med at skifte til desktops for kontrol og tilpasning.  

Tilbud til Sound Blaster-brugere

Creative tilbyder sine fans muligheden for at opgradere fra deres gamle lydkort til de nyeste Sound Blaster-produkter med en rabat på 15 pct. Kampagnen gælder for alle kommende Sound Blaster-produkter, der lanceres inden årets udgang. For mere information se creative.com/upgrade.