Det danske indiestudie, Bolverk Games, lancerede i januar deres frie og farverige 3D open-world platformspil, Glyph. Det store spil er blevet til i Valby over det sidste års tid, og er studiets største satsning til dato.

Glyph skal du mestre præcision, fart og opfindsomhed for at samle de mange skjulte skatte og gamle artefakter, mens du udforsker en serie af charmerende og til tider farlige baner. 

Målet i spillet er at gennemføre de mange forskellige baner for til slut at genopbygge Den Gamle Tempelby. Tempelbyen fungerer også som spillets oververden, hvorfra spillerne kan vælge, hvilke baner de gerne vil spille.

Glyph appellerer både til de spillere, som gerne vil have en afslappende spiloplevelse, og til dem som leder efter den næste seriøse udfordring. Der er nemlig mange forskellige måder at tilgå de over 80 baner, som er tilgængelige ved spillets udgivelse.

  • Et spil med næsten uendeligt speedrun potentiale
  • Træn dine færdigheder og få adgang til unikke skins
  • Undgå dødsensfarlige fælder og fjendtligsindede robotter
  • Udforsk store åbne og varierende baner, propfulde af hemmeligheder

Alle, der holder af klassiske 3D-platformspil, sikrer sig mange timers god underholdning med Glyph. Du kan downloade spillet på Nintendo eShop fra din Nintendo Switch.

Glyph er ude nu i EU og Australien, og lanceres i Nord- og Sydamerika 1. februar.

Bolverk Games er en dansk virksomhed med speciale i VR-produktioner, som gennem det sidste års tid har haft fokus på at udgive deres tidligere VR platformer, Glyph, til Nintendo Switch. Studiet har arbejdet så dybdegående med materialet, at der reelt er tale om et helt nyt spil. Bolverk Games har tidligere udgivet VR-spillene, Kittypocalypse, Dick Wilde 1&2 og altså Glyph til VR.

EU Shop: http://bit.ly/Glyph-EU