Rockstar har været flittige til at dele medier om deres kommende udgivelse af Grand Theft Auto Trilogy: The Definitive Edition. Denne gang handler det om Nintendo Switch udgaven, og her har man udgivet helt nye screenshots der viser hvordan spillene ser ud på den lille håndholdte konsol.

De nye screenshots viser hvad vi kan forvente af Nintendo Switch versionen. Selvom her er tale om få billeder, så giver det en god indikation af den grafiske præstation af de 3 spil på den lille konsol.

Som man kan se, er der stadig masser af detaljer og alle 3 GTA spil ser slet ikke så tossede ud. Men selvfølgelig er det ikke helt let at danne sig et 100% billede af hvordan de ser ud i bevægelse. Men det får vi smag for allerede i denne uge, da trilogien udkommer allerede på Torsdag. Så indtil da, må vi glæde os over billederne og vente i spænding.

Grand Theft Auto: The Trilogy – The Definitive Edition udkommer d. 11 November, 2021 digitalt på PS4, PS5, Xbox One, Xbox Series X|S, Nintendo Switch og PC.

Udkommer også fysisk d. 7 December, 2021.