Har du benzin i blodet, elsker biler eller elsker at cruise derudaf, så er det nu du skal læse med. Gran Turismo 7 er for nyligt landet på PlayStation 4 og 5, så det vil vi give lidt ord med på vejen i denne anmeldelse. Vi har givet den maks gas i PlayStation 5 versionen.

Hvis vi skruer tiden tilbage til 1997, så var det året hvor Gran Turismo så dagens lys for første gang på PlayStation 1, hvilket også gør at spil serien har 25 års jubilæum nu. Vi skulle dog i Europa vente til 1998 med at spille den meget hypede titel.

Og nu da vi lige nævnte jubilæum, så er der fra starten ikke lagt skjul på at det er en jubilæums udgave at et velkendt spil vi har fat i her. Gas pedalen er virkeligt sparket i bund i Gran Turismo 7. Det er et helt overflødigshorn af et utal af biler, både nye og de helt klassiske.

Lige meget hvilken bil du er til, så er der nok en der falder i din smag. For Der er virkeligt skruet op for antallet af biler i Gran Turismo 7. Der er mere end 420 forskellige biler at vælge imellem på tværs af et hav af bil producenter.

Og en af de ting jeg synes er virkeligt fedt, er det ikke kun er nye og smarte EL biler eller kun de store producenter. Der er plads til alle i Gran Turismo båden. Nye, klassiske, koncept biler og meget mere.

Noget som mange har lavet en masse larm hos GT fans var da GT Simulation Modes ikke var en del af seriens base længere. Men jeg kan glæde jer alle med at der ikke er grund til mere larm af den grund mere. For det er nemlig vendt stærkt tilbage igen for fuld udblæsning.

Så hvis du har en skruenøgle der mangler en bil at skrue på så hop ind på værkstedet og fintun din bil ned til mindste detalje. Det er med sikkerhed noget som kan skabe en hype omkring spillet hos mange.

Og lad os lige tage lidt mere larm og putte en dæmper på det endnu en gang. For ser vi tilbage til Gran Turismo Sport og Gran Turismo 7 så skabte de en masse “baggrundsstøj”.

Grunden skal findes i, at begge spil virkede som de manglede en masse. Der var nemlig en stor mangel på det kæmpe udvalg af biler og baner som man er vant til fra serien af. 

Det rådes der bod på i Gran Turismo 7, for det er spækket med biler (som i allerede ved) og et hav af baner. For at sætte tal for antal baner, er der pt. 90 forskellige baner at vælge imellem, så der er nok at give den gas på.

Noget jeg også syntes ret godt op, er selve spillets kampagne del. Den er nemlig smedet sammen med resten af spillet på den ene eller anden måde. Noget som er bemærkelsesværdigt, er at man heldigvis (efter min mening) ikke bare springer ud i en online kamp fra starten af.

Nej man skal gøre sig fortjent til den ved at klare en masse andre udfordringer i spillet inden. Men når de er klaret, så er du klar til at begive dig ud i en stor og dejlig online verden. Den er jo som vi kender den, men der er denne gang lagt stor fokus i konkurrencerne online.

Sport Mode er nemlig taget med fra Gran Turismo Sport og det er så super fedt. Kort fortalt, så er det en online event del hvor der blandt andet sættes en masse løb op hvor man konkurrerer med folk fra hele verdenen. Det er super svært, men det er en udfordring der varmt kan anbefales tages op.

En anden ting som Gran Turismo serien er kendt for, at deres måde at gribe vejrforhold kontra den flotte grafik an på. Spil serien har altid været i den flotte ende af skalaen, og det er det med sikkerhed også denne gang.

Spillet er flot optimeret til PlayStation 5, og man kan se lidt af hvilke kræfter den har under motorhjelmen. Jeg er sikker på der kan trækkes meget mere ud af PlayStation 5 men vi er godt på vej mod noget vi alle vil elske. en anden ting man ikke kan andet end at holde af i spillet er vejret.

Vejrforholdene i spillet er også bemærkelsesværdige, for det er super fedt at køre mens vejret skifter. Det er heldigvis ikke kun synsmæssigt det skifter, men man mærker med det samme at bilen skal håndteres på en helt anden måde når vejret skifter.

Og når vejret truer, så har det jo også virkning af ens controller. Og nu da vi er ved den, så kan man ikke lade være med at nævne Haptisk Feedback. Jeg har sagt det før men siger det gerne igen. Jeg er helt pjattet når et spil er optimeret Haptisk Feedback. Og det fungerer nærmest perfekt i Gran Turismo 7.

Gran Turismo 7 er uden tvivl det bedste spil i serien. De andre har imponeret på den ene eller anden måde. Men 7eren imponerer på ALLE fronter og er uden tvivl den bedste bil simulator som er udgivet til PlayStation. ALT hvad man kan ønske sig fra Gran Turismo serien er at finde i Gran Turismo 7, så det er den bedste gave Polyphony har givet os gamere.

Og husk selvom det er den 7. titel i rækken, så kan man godt starte ud her, for det kan sagtens spilles som en standalone titel.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSådan bygges galaksen i LEGO Star Wars: The Skywalker Saga
Næste indlægUnity vil gøre koncertoplevelsen virtuel 
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
grand-turismo-7-anmeldelseGran Turismo 7 er uden tvivl det bedste spil i serien. De andre har imponeret på den ene eller anden måde. Men 7eren imponerer på ALLE fronter og er uden tvivl den bedste bil simulator som er udgivet til PlayStation. ALT hvad man kan ønske sig fra Gran Turismo serien er at finde i Gran Turismo 7, så det er den bedste gave Polyphony har givet os gamere.